Mediepædagogisk håndværk

1. Mediepædagogisk håndværk Tema: Analyse og vurdering af professionelle og studerendes egne produktioner ud fra et kommunikativt, æstetisk, kulturelt og pædagogisk perspektiv

2. Didaktik 2.0 / model for planlægning og refleksion Lærerens didaktiske design: Stilladsering Undervisningsloop Vidensmål Vidensprodukter Evaluering Elevernes didaktiske design Læringsaktiviteter Adgang til viden (Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0, s. 58

3. http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kommunikation_Medier/Det_unge_medielandskab.htmhttp://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kommunikation_Medier/Det_unge_medielandskab.htm Kommentar til Tem Frank Andersens foredrag om ‘Det unge medielandskab’: Superspændende og relevant oplæg.Og indholdet er netop argumentet for at nutidens lærere på fx ungdomsuddannelserne skal inddrage computerkraften meget meget mere i alle fag.Medier giver virtuelt nærvær, og åbner op for et gensidigit læringsmiljønår lærere og elever tester ukendte og nye applikationer i fællesskab, hvor llæreren ikke er experten, men den der sætter igang, en initiator.

4. Opmærksomhed http://videnskab.dk/krop-sundhed/test-din-opmaerksomhed

5. Modellens klangbund: Funktionalitet -> Æstetik En model, som både vægter funktionaliteten og de æstetiske elementer ved websites Analyse af den visuelle kommunikation bygger på læren om tegn og koder -> semiotik

7. Formål og præmis • Hvad er formålet med kommunikationen? • Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis’oplevelsen’ Indhold • Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds’oplevelsen’ Målgruppe • Konstruktion af én modellæser • Interesse og relevans for modellæseren - læser’oplevelsen’ Afsender eller Kommunikator • Viden; troværdighed • Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? • Konstruktion af afsender’oplevelsen’. Mediet • Valg af medie • Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting • Distribution • Individuel eller social brug • Valg af prototypisk forbillede - medie’oplevelsen’ Kommunikationsmiljø • Brugssituation: Individuel eller social brug • Konstruktion af ‘ideel’ brugssituation • Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne’oplevelsen’ Udformning • Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion • Fortæller-holdning; -synsvinkel; - egenskaber • Konstruktion af budskab i mediet som et ‘rough’ - udformings’oplevelsen’ Effekt • Blev formålet indfriet - og præmissen forstået?

8. Præmis Gammel Dansk gør godt!!

10. Lisbeth Thorlacius model http://www.kommunikationsforum.dk/Log/webmodel.pdf

12. Planlægning af kommunikation Hvad er mediet? Hvilke medieelementer skal indgå? Påvirkning af målgrp. med lignende budskaber? Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet? Er produktet lavet før? Hvad er budskabet? Hvem er målgrp.? Effekt på målgrp.? Formålet med effekten på målgrp.? Hvem er afsender? Hvad er afsenders formål og intension med produktet? Hvilke evt. formidlingskonflikter har afsender? Informationsdsign? Interaktionsdesign? Præsentationsdesign? Hvilke genrer skal bruges? Hvilke fortællemåder skal bruges? Hvad er produktets titel? Brugertest? Juridiske problemer? Etiske problemer? Distribution?

13. Erwin Panofsky, billedanalysens tre niveauer Erwin Panofsky, 1892-1968, tysk-amerikansk kunsthistoriker, grundlægger af ikonologien, der beskæftiger sig med billeders indhold og betydning 1. Præ-ikonografiske, hvor man umiddelbart genkender personer og genstande (beskrivelse) 2. Ikonografiske, hvad er det for en historie der fortælles, hvad forestiller billedet (analyse) 3. Ikonologiske, sammenfattende tolkning, bredere samfundsmæssige og kulturhistoriske ramme (tolkning) http://no.wikipedia.org/wiki/Ikonografi

14. - virkeligheden skabes på baggrund af fælles kulturelt betingede narrativer/fortællinger- den skabes gennem social interaktion - bevidsthed er ikke kun en mekanisme til informationsbehandlingJerome Bruner / Amerikansk Psykolog, 1915-

15. Emnenavn

16. Aase H. B. Ebbensgaard, PHD, Syddansk Universitet Æstetisk læring – skabelse i dialogens mellemrum Som filosoffen Ole Thyssen og andre overbevisende har vist, drejer æstetik – og æstetisk kommunikation – sig ikke blot om ‘det skønne’, men snarere om hvordan samspil og modspil mellem orden og uorden skaber en særlig lystfølelse og intentionalitet, der åbner for aktiv handling i hele vor livsverden. Mønsterdannende og kaotiske mentale processer kan ses som tilstande, der både stabiliserer og destabiliserer mennesker og systemer, og dermed afføder trang til ‘udordne’ eller ‘indordne’. Dette foregår i følge teorierne om æstetisk kommunikation på to forbundne planer, det sansemæssige og de meningsmæssige. Som Ole Thyssen formulerer det: » (…) mening formidles sanseligt, og al sansning tilskrives mening.« ”men hvis nu livet var en grill – så sku der pølser på”

17. Erwin Panofsky, Studies in iconology, 1939 Erwin Panofsky, Meaning in the visual arts, (1955), 1970LisbethThorlacius, A model of visual, aesthetic communication - focusing on web , Digital Creativity, Vol. 13, no. 2, 2002LisbethThorlacius, Visuelkommunikationpå websites, Roskilde Universitetsforlag, 2002 Bruno Ingemann, bollemodel http://www.kommunikationsforum.dk/Log/webmodel.pdf