Foruds tninger for brugen af den tilg ngelige information

1. Foruds�tninger for brugen af den tilg�ngelige information Informationen, der ligger til grund for denne pr�sentation, er udgivet til fri afbenyttelse i forbindelse med videnformidling om dansk fr�arbejde. Eneste betingelse er, at der bliver refereret til Danseed. Ligeledes m� de mange billeder benyttes til videnformidling, forudsat at de bliver krediteret til angivne ophavsm�nd eller til Danseed hvis ingen anden kilde er angivet. Med venlig hilsen Danseed � Center for Fr�videnskab

2. Indholdsfortegnelse Kort introduktion (THO) Korn (JRJ) Markfr� (BIO) Havefr� (BIO) Tr�fr� (MJ) Roefr� (HC) Organisering (THO) Uddannelse (CHOL) Fr�kontrol (ULBM) Sameksistens (BIO) Nordisk Genbank (CA) Udviklingslande (OSL) Teknologi (BIO) Danske akt�rer (SVTN)

3. Introduktion Thomas Holst Dansk Landbrug, Fr�sektionen

4. Under udarbejdelse

5. Korn Johannes Ravn J�rgensen Aarhus Universitet

6. Hvede anvendelse - global Hvede er prim�rt anvendt til human ern�ring Hvede kvalitet Udbytte Forarbejdningsegnethed ensartethed, farve, udseende, kemisk sammens�tning

7. Rug anvendelse - global Rug er som br�dkorn kun overg�et af hvede i betydning, og det vigtigste br�dkorn i Skandinavien og �steuropa Uden for Europa er rug hovedsageligt brugt til fodder En lille del anvendes til destillering

8. Byg anvendelse - global Den prim�re udnyttelse af byg er til: foder for husdyr, is�r svin til maltning og brygning ved fremstilling af �l og ved destillation til whisky Til human ern�ring

9. Havre anvendelse - global En lille del af havre-produktionen formales til produkter der indg�r i den humane di�t: havremel til gr�d og havrekager valset havre til gr�d,mel, babymad og til fremstilling af morgemadsprodukter Hovedparten anvendes dog til foder, traditionelt heste.

10. Produktion og anvendelse af korn i Danmark

11. Anvendelse af korn i Danmark

12. Kvalitetsanalyser i korn Maltbyg Spireenergi Protein Fusarium Kernest�rrelse Foder Energi Stivelse Protein Mykotoxiner

13. Kornkvalitet Kemiske egenskaber Kemiske indholdsstoffer U�nskede sporstoffer Proces kvalitet

14. Kornkvalitet fysiske og kemiske egenskaber

15. Markfr� Birte Boelt Aarhus Universitet

16. Under udarbejdelse

17. Havefr� Birte Boelt Aarhus Universitet

18. Grass seed production area

19. Production area EU-25

20. Species in production in Denmark Main species Perennial ryegrass Red fescue Kentucky bluegrass Others Tall Fescue Cocksfoot Italian ryegrass Hybrid ryegrass Meadow Fescue Timothy Bentgrass

21. Danish production area

22. Restrictions on pesticide use Tax on pesticides Restrictions on a national level No specific restrictions at farm level Registered pesticides Many pesticides are not registered anymore Few new products Off label use

23. Registered pesticides Many pesticides are not registered anymore Few new products Off label use

24. Restrictions on nitrogen use Crop standard 10-15% below economic optimal rate Total amount of Nitrogen per farm per year Nitrogen budgets

25. Establishment

26. Screening of Pesticides In pot experiments we examined the influence of growth stage of P. annua on the efficacy. A higher efficacy was obtained at early compared to late growth stages however even at the very late application time we saw a reduced seed production on plants In pot experiments we examined the influence of growth stage of P. annua on the efficacy. A higher efficacy was obtained at early compared to late growth stages however even at the very late application time we saw a reduced seed production on plants

27. Spinach seed production- more than 70% of world production

28. Vegetable and flower seed

29. Seed tecnology

30. Tr�fr� Martin Jensen Aarhus Universitet

31. Under udarbejdelse

32. Roefr� ? ?

33. Under udarbejdelse

34. Organisering af markfr�branchen Thomas Holst Dansk Landbrug, Fr�sektionen

35. Akt�rer i den danske fr�branche 4.000 fr�avlere Markfr�firmaer m. kontraktavl 2 danske 1 hollandsk Dansk Plantefor�dling A/S Dansk Landbrug (Fr�sektionen) Forskning og fors�g Forskningsprogram fr�avl AU DJF, Fr�afgiftsfonden, DFFE innovationsloven Projekter finansieret direkte af Fr�afgiftsfonden Dansk Landbrugsr�dgivning, Landscentret AU DJF KU LIFE Fr�branchen best�r af en lang r�kke akt�rer. Der er landm�ndene (avlerne), der producerer fr� p� kontrakt. Hver avler har kontrakt med et eller flere firmaer om produktion af en eller flere arter gr�s eller kl�ver. Inden for hver art er der igen mulighed for kontrakt p� en eller flere sorter. Der er i dag ca. 4.000 avlere i Danmark. Der er stor forskel p�, hvor mange ha med fr�produktion de enkelte avlere har. I Danmark m� der avles fr�, hvis det foreg�r p� kontrakt med en virksomhed, der er registreret hos Plantedirektoratet. Der er p� nuv�rende tidspunkt 2 danske fr�firmaer, der har kontraktavl i Danmark. Herudover er der et hollandsk firma p� markedet. Firmaerne fors�ger at tiltr�kke avlere, der kan producere lige netop de fr�, de har kunder til. Der er konkurrence mellem firmaerne om at f� de bedste avlere. Firmaernes kunder findes prim�rt i Europa, men ogs� i resten af verden. Der g�r meget fr� til fodergr�sser, men ogs� store m�ngder til pl�negr�sser. P� Dansk Plantefor�dling arbejdes der med fremavl af nye fr�sorter. Der arbejdes p� at lave sorter, der har de rigtige egenskaber til kundernes behov. Det er egenskaber som fx sukkerindhold i fodergr�sser og slidstyrke til boldbanegr�sser. Der er meget t�t kontakt mellem fr�firmaerne og plantefor�dlerne. Der foreg�r samtidigt megen forskning i fr�avl. Her forskes der i, hvilke faktorer der kan �ndres p� for at skaffe landmanden det st�rste udbytte pr. ha. Der arbejdes meget med n�ringsstoftildeling (tidspunkter, m�ngder og type), v�kstregulering, ukrudtsbek�mpelse og test af bedre og mere milj�venlige bek�mpelsesmidler. Herudover arbejdes med behandling af fr�et under og efter h�st. Det er vigtigt, at fr�et opbevares rigtigt og ikke mindst, at det hurtigt t�rres ned til den rigtige vandprocent. Forskningsinstitutionerne har en t�t kontakt til alle de �vrige akt�rer inden for fr�avl. De laver deres fors�g ud fra egne erfaringer i tidligere fors�g og de oplevelser, som avlerne og firmaernes konsulenter har opn�et i markerne. I samarbejde med forskningsinstitutionerne udarbejdes der mange fors�g gennem landbrugets egen organisation. Dansk Landbrugsr�dgivning, Landscentret udarbejder �rligt fors�g med g�dning, pesticider og jordbehandlingsmetoder. Disse fors�g er t�t koordineret med andre fors�g. Fors�gene fra Landscenteret offentligg�res �rligt i en bog, s� alle kan f� gl�de af resultaterne. Cirka halvdelen af avlerne er medlem af Fr�sektionen i Dansk Landbrug, der varetager danske fr�avleres faglige, erhvervspolitiske og markeds�konomiske interesser og bidrager til at styrke samarbejdet mellem avlere, forskere�og fr�firmaer. Fr�sektionen er avlernes organisation over for myndigheder og firmaer, hvor der skal tales avlernes egen sag. Sektionen er uden �konomiske interesser i firmaerne og taler derfor avlernes sag inden for f.eks. kontrakt lige forhold. Sektionen ledes af en landsd�kkende bestyrelse. De fleste af fr�firmaerne har ligeledes en avlerforening tilknyttet. Disse foreninger varetager avlerens interesse overfor det enkelte firma. Fr�branchen best�r af en lang r�kke akt�rer. Der er landm�ndene (avlerne), der producerer fr� p� kontrakt. Hver avler har kontrakt med et eller flere firmaer om produktion af en eller flere arter gr�s eller kl�ver. Inden for hver art er der igen mulighed for kontrakt p� en eller flere sorter. Der er i dag ca. 4.000 avlere i Danmark. Der er stor forskel p�, hvor mange ha med fr�produktion de enkelte avlere har. I Danmark m� der avles fr�, hvis det foreg�r p� kontrakt med en virksomhed, der er registreret hos Plantedirektoratet. Der er p� nuv�rende tidspunkt 2 danske fr�firmaer, der har kontraktavl i Danmark. Herudover er der et hollandsk firma p� markedet. Firmaerne fors�ger at tiltr�kke avlere, der kan producere lige netop de fr�, de har kunder til. Der er konkurrence mellem firmaerne om at f� de bedste avlere. Firmaernes kunder findes prim�rt i Europa, men ogs� i resten af verden. Der g�r meget fr� til fodergr�sser, men ogs� store m�ngder til pl�negr�sser. P� Dansk Plantefor�dling arbejdes der med fremavl af nye fr�sorter. Der arbejdes p� at lave sorter, der har de rigtige egenskaber til kundernes behov. Det er egenskaber som fx sukkerindhold i fodergr�sser og slidstyrke til boldbanegr�sser. Der er meget t�t kontakt mellem fr�firmaerne og plantefor�dlerne. Der foreg�r samtidigt megen forskning i fr�avl. Her forskes der i, hvilke faktorer der kan �ndres p� for at skaffe landmanden det st�rste udbytte pr. ha. Der arbejdes meget med n�ringsstoftildeling (tidspunkter, m�ngder og type), v�kstregulering, ukrudtsbek�mpelse og test af bedre og mere milj�venlige bek�mpelsesmidler. Herudover arbejdes med behandling af fr�et under og efter h�st. Det er vigtigt, at fr�et opbevares rigtigt og ikke mindst, at det hurtigt t�rres ned til den rigtige vandprocent. Forskningsinstitutionerne har en t�t kontakt til alle de �vrige akt�rer inden for fr�avl. De laver deres fors�g ud fra egne erfaringer i tidligere fors�g og de oplevelser, som avlerne og firmaernes konsulenter har opn�et i markerne. I samarbejde med forskningsinstitutionerne udarbejdes der mange fors�g gennem landbrugets egen organisation. Dansk Landbrugsr�dgivning, Landscentret udarbejder �rligt fors�g med g�dning, pesticider og jordbehandlingsmetoder. Disse fors�g er t�t koordineret med andre fors�g. Fors�gene fra Landscenteret offentligg�res �rligt i en bog, s� alle kan f� gl�de af resultaterne. Cirka halvdelen af avlerne er medlem af Fr�sektionen i Dansk Landbrug, der varetager danske fr�avleres faglige, erhvervspolitiske og markeds�konomiske interesser og bidrager til at styrke samarbejdet mellem avlere, forskere�og fr�firmaer. Fr�sektionen er avlernes organisation over for myndigheder og firmaer, hvor der skal tales avlernes egen sag. Sektionen er uden �konomiske interesser i firmaerne og taler derfor avlernes sag inden for f.eks. kontrakt lige forhold. Sektionen ledes af en landsd�kkende bestyrelse. De fleste af fr�firmaerne har ligeledes en avlerforening tilknyttet. Disse foreninger varetager avlerens interesse overfor det enkelte firma.

36. Uddannelse Christian Olsen Selandia, CEU

37. The Danish education system

38. Education in Agriculture

39. Fr�kontrol Ulla Blicher-Mathiesen Plantedirektoratet

40. Seed testing since 1871 Fr�analyse i Danmark blev grundlag af E. M�ller-Holst i 1871 og var s�ledes et af de f�rste steder i verden der blev indf�rt denne kvalitetskontrolFr�analyse i Danmark blev grundlag af E. M�ller-Holst i 1871 og var s�ledes et af de f�rste steder i verden der blev indf�rt denne kvalitetskontrol

41. Training Inden for DanSeed gruppen tilbydes kurser i alle aspekter af dansk fr�produktion (link p� slide). Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder kurser i fr�analyse, certificering, kvalitetssikring og fr�patologi. Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.Inden for DanSeed gruppen tilbydes kurser i alle aspekter af dansk fr�produktion (link p� slide). Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder kurser i fr�analyse, certificering, kvalitetssikring og fr�patologi. Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.

42. Expert assistance Inden for DanSeed gruppen tilbydes konsulent r�dgivning i alle aspekter af dansk fr�produktion. Kontakt Birte Boelt, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet , Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200� Slagelse, E-mail: birte.boelt@agrsci.dk Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder konsulenthj�lp i fr�analyse, certificering, kvalitetssikring og fr�patologi. Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.Inden for DanSeed gruppen tilbydes konsulent r�dgivning i alle aspekter af dansk fr�produktion. Kontakt Birte Boelt, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet , Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200� Slagelse, E-mail: birte.boelt@agrsci.dk Plantedirektoratet (www.pdir.dk/training) tilbyder konsulenthj�lp i fr�analyse, certificering, kvalitetssikring og fr�patologi. Alt sammen med baggrund i EU, ISTA og OECD regler samt kvalitetssikring af implementeringen.

43. Authorisation Antallet af pr�ver som analyseres og pr�vetages af autoriserede firmaer, som funktion af alt pr�vetagning og fr�analyse. Danmark har i mange �r v�ret f�rende mht. autorisation af pr�vetagningen og fr�analyse. Over � af arbejdet sker i fr�firmaerne, hvor al fr�analyse f�r blev lavet af den officielle myndighed - Plantedirektoratet.Antallet af pr�ver som analyseres og pr�vetages af autoriserede firmaer, som funktion af alt pr�vetagning og fr�analyse. Danmark har i mange �r v�ret f�rende mht. autorisation af pr�vetagningen og fr�analyse. Over � af arbejdet sker i fr�firmaerne, hvor al fr�analyse f�r blev lavet af den officielle myndighed - Plantedirektoratet.

44. Sameksistens Birte Boelt Aarhus Universitet Arbejdet med Sameksistens omfatter de i dias�et n�vnte omr�der, som alle er under kontinuerlig revision. Danmark er forgangsland, idet vi er blandt de f�rste til at ops�tte regels�t for sameksistens. Mange andre lande anvender �den danske skabelon� til deres regler.Arbejdet med Sameksistens omfatter de i dias�et n�vnte omr�der, som alle er under kontinuerlig revision. Danmark er forgangsland, idet vi er blandt de f�rste til at ops�tte regels�t for sameksistens. Mange andre lande anvender �den danske skabelon� til deres regler.

45. Sameksistens / Coexistence

46. The Danish model Coexistence Three groups appointed The expert group (scientific analysis) The legal group (liability) The contact group (stakeholders)

47. "Act on the Growing etc. of Genetically Modified Crops" Danish Act No. 436 of 9 June 2004 http://www.fvm.dk/fvm_uk Ministerial order 31 March, 2005 Revision ? March 2008 - applies to commercial growing, handling, sale and transport of genetically modified crops as far as the first buyer

48. The Act implies rules for Control measures isolation distance, cropping intervals, cleaning of farm equipment, handling and storage facilities Education and certification Information / communication Liability and compensation

49. Nordic Gene Bank Christian Andreasen K�benhavns Universitet

50. A presentation�Utilizing Gene Banks today; - Key words: Focus & Diversification Nordic Gene Bank

51. Nordic Gene Bank Who we are� Material Documentation International collaboration Utilization Global Seed Vault - Svalbard

52. What we do� Collect, Secure - and Use Conserve and document genetic variation in Nordic material from plant species useful for agriculture and horticulture. Make genetic resources and allied information available for plant breeding, research and any other bona fide use. Nordic Gene Bank

53. Nordic Gene Bank What we do... - Mandate The Nordic Gene Bank (NGB), an institution which Reports to the Nordic Council of Ministers Is a centre for the conservation and utilization of plant genetic resources in the Nordic countries Has mandate to conserve and document the genetic variation in Nordic material from plant species useful for agriculture and horticulture Is to make stored material available for plant breeding, research and any other bona fide use Is to foster rational co-operation between the Nordic countries in their efforts to use plant genetic resources for plant breeding and plant breeding research Is to participate in international co-operation in the conservation and use of plant genetic resources.

54. Nordic Gene Bank Activities focused on Contribute to a sustainable use of plant genetic resources Conservation and documentation of Plant genetic resources from or of relevance for the Nordic Region - cultivated species Knowledge transfer by participating in research and education in the Nordic Countries and elsewhere NGB surveys international trends scientifically and politically aiming at influencing the international agenda and to advice National authorities on matters concerning Plant Genetic Resources

55. Nordic Gene Bank How we are� organized - structure NB: Reorganization undergoing: From 1st Jan. 2008: NORDGEN Will include: Nordic Gene Bank Nordic Gene Bank Farm Animals Nordic Forestry Seed and Plant Counsel Mandate: Biodiversity � genetic resources

56. Nordic Gene Bank How we are� organized - structure �Internal�: Staff - 25 persons 4 Departments Seed Store Biology Department, (Agriculture & Horticulture) incl. molecular and in vitro Lab IT- and Documentation Unit Administrative Team

57. Nordic Gene Bank How we are� organized - structure �External�: Working Groups - with external experts representing scientific community, plant breeders and other relevant partners for the Gene Bank Cereals Fruit and Berries Potatoes (ad hoc) Forage Crops Vegetables Oil Plants (ad hoc) Spicers and medicinal plants (project group)

58. Nordic Gene Bank Based on the principle that gene banking should be: Inexpensive and durable Basically available for any national and regional program at reasonable cost Not require: much advanced planning in terms of a large storage facility huge initial investments to get started.

59. Nordic Gene Bank Partners: Working Groups!!!! National programs!!!! Other gene banks Universities & research institutions Scientific projects Breeding companies Government departments and authorities Museums Botanic gardens & parks Schools & education centers Hobby growers / Associations �NGO�s� - networks etc.

60. Nordic Gene Bank Conservation Ex situ (off-site conservation) seed gene bank field gene bank in vitro Cryo-preservation In situ (on-site conservation) on farm protected natural habitats / wild parks wild habitat

61. Nordic Gene Bank Ex situ seed bank Active Collection (Alnarp, Sweden) Distribution, characterisation, multiplication, germination tests Base Collection (�rslev, Denmark) Long term storage, rejuvenation Safety Collection (Svalbard, Norway) Duplication of base collection samples

62. Nordic Gene Bank Material Primary collections: Cereals 17532 Forage 5067 Fruits & berries 153 Potato 557 Oil crops 1554 Vegetables 6446 Industrial crops 156 Landscape 14 Forest trees 16 Spices and medicinal plants (in process) app. 300 Special collections: Lundquist mutant collection 9760 MacKey NIL-collection(in process) 400 Other special cereal collections 1321 New special collections (in process) app. 5000 MIT � future/soon? Varieties? - Hybrid parents? - GMO�s? - Research material?

63. Nordic Gene Bank International activities Expert consultation, development of regional PGR programs SIDA based programs: SADC - since 1989 Baltic region Eastern Africa � EAPGREN, since 2006 Balkan region � SEEDNet, since 2004 CAC, from 2007 IT +: GBIF - Global Biodiversity Information Facility TDWG � Biodiversity Information Standards ECPGR, EPGRIS3, EURISCO BioCASE - Biological Collection Access Service for Europe GCP � Generation Challenge Program , on behalf of Bioversity Crop Wild Relatives � Global Portal, on behalf of Bioversity ABCD 2.06 - Access to Biological Collection Data (Berlin Botanical Garden) ALIS - Global Accession Level Information System (in process), together with Bioversity Safety Storage: Svalbard Global Seed Vault (Seed distributions, international, conferences, workshops, seminars)

64. Udviklingslande Ole S�gaard Lund K�benhavns Universitet

66. Teknologi Birte Boelt Aarhus Universitet

67. Under udarbejdelse

68. Danske akt�rer Svend Tveden-Nyborg Aarhus Universitet

69. Under udarbejdelse