Viden, værdi og samspil

1. Viden, værdi og samspil

2. Ukrudtsstategi 2014 – med nye afgifter Planteavlskonsulent Niels Bech

3. Pesticid afgift 1. juli 2013 • Nye regler minimidler • Herbicidresistens • Ukrudtsstrategi 2014

4. Konsekvens af ny afgift • Stigende tilfælde af herbicidresistens • De midler der giver resistens, bliver billigere • De midler, der modvirker til resistens bliver dyrere • Det bliver endnu vigtigere at vide, hvor i marken problemerne er • Rettidighed og rette dosis bliver endnu vigtigere • Det bliver vigtigt, at invester i forebyggelse af resistens

6. Nye/ændrede regler for minimidler • Minimidlerne er løbende under revurdering • Må kun bruges engang pr. år • Hvis man bruger ALS-hæmmer i efteråret • Ingen mini-midler i foråret • Det er ikke længere muligt at lave blandinger selv • Express + Ally • Atlantis + Hussar = Cossack 

7. Lagre af Ally, Atlantis, Express, Harmony Plus, Harmony, Hussar og de tilsvarende parallelprodukter og generiske produkter med gammel etikette må anvendes ifølge etiketten. 

8. Herbicidresistens på verdensplan i 2013

9. Udvikling af resistens mod ukrudtsmidler • Resistente planter svære at finde, før det er for sent!

10. Lave doser – hurtigere resistens? • NEJ! • Selektionstryk/udvælgelse afgørende for resistensudvikling • Høj dosis → lille andel overlevende skadevoldere → højt selektionstryk • Hyppig anvendelse → konstant selektionstryk → hurtig resistensudvikling • Nabolande, højere doseringer, hurtigere resistens

11. Pesticiders virkning og resistens Herbicid ikke til stede Produkt: Planten lever Substrat Enzym Substrat Herbicid til stede Intet produkt: Planten dør Herbicid Enzym Herbicid Kan ikke binde Substrat Produkt: Planten lever Enzym Enzym Herbicid kan ikke binde Herbicid Substrat Produkt: Planten lever Enzym Enzym

12. Resistens mod herbicider i Danmark • Ukrudt • SU-midler: fuglegræs, agerrævehale, kornvalmue, hanekro, italiensk rajgræs, kamille, gul okseøje, vindaks, hyrdetaske • Fop/dim-midler: agerrævehale, italiensk rajgræs (Topik og Primera Super)

13. Resistent fuglegræs og agerrævehale

14. Ukrudtsstrategi • Det er vigtigt, at vi ved hvad der er af problemer • Hvor skal vi sætte ind henne • Der skal ikke bruges ALS-hæmmer i efteråret • Der skal bruges forskellige virkemekanismer • Kan vi ikke bare nøjes med et billigt middel til foråret? Vi skal alligevel ud at køre

17. Vintersæd

18. Supplerende ukrudt * Kan ikke bruges i vinterbyg ** kan ikke bruges i rug og vinterbyg

19. Vinterraps

20. Vårsæd

21. Mustang forte Virkning på efterfølgende afgrøde • Kartofler og andre natskyggearter, løg, gulerod, andre skærmplanter og sukkerroe 14 mdr. • Ært, hestebønne, lupin og andre bælgplanter 24 mdr. • 14-24 mdr. på efterfølgende afgrøde skal overholdes • Halm fra afgrøder behandlet med Mustang forte skal indarbejdes i jorden min. 7 mdr. før etablering af en følsom afgrøde

22. Konklusion • Der skal ikke bruges Mini-midler/ Als-hæmmere i efteråret • Der skal bruges flere virkemekanismer for at modvirke resistens, både i vintersæd og vårsæd • Vi er nød til at investere i modvirkning af resistens • Derfor skal der bruges Boxer i vintersæd • Vi skal minimum bruge 2 virkemekanismer i raps • Vi skal minimum bruge 2 virkemekanismer i vårsæd

23. Viden, værdi og samspil

24. Jimmi KragkærWadsholt St. Bjerget Thorshøj

31. Rughejre Gold hejre Blød hejre

32. Fra foder til salgsafgrøder • Udgangspunkt • Jord • Maskinpark

33. Øget areal med raps

34. Rajgræs i renbestand

35. Fremtiden

36. Fremtiden • Hestebønner?

37. Viden, værdi og samspil

38. Artsvalg i vintersæd Betydningen af en svampestrategi Jens Faurholt Jensen Planteavlskonsulent

39. Artsforsøg med vintersæd 2009-2012 21 landsforsøg Der er målt udbytter og kerneprøver er analyseretfor indhold af råprotein og foderværdi. Formålet var at belyse arternes indbyrdes konkurrenceforhold somfoderafgrøder til svin.

40. Kerneudbytter i artsforsøg med vintersæd 2009-2012, hkg pr. ha

41. Foderværdi af kornarter i artsforsøg 2009-2012

42. Foderudbytter i artsforsøgmed vintersæd 2009-2012, FEsvpr. ha -3% +16%

43. Hvorfor dyrke vinterrug ? • Tåler tørke bedre end andre kornarter • Lave dyrkningsomkostninger (gødning/planteværn) • Konkurrerer godt mod ukrudt • Fleksibel mht. etableringstidspunkt • God overvintring • Højt udbyttepotentiale, især hybridrug – meget højt • Ingen goldfodsyge

44. Ulemper ved rug som foderafgrøde • Lavere foderværdi end hvede(4-5 % færre FEsv/100 kg) • Lavere proteinindhold end hvede(1,5-2 %-enheder) • Risiko for meldrøjer • Andre fodringsmæssige minusser • Behov for en ekstra silo • Lejesædsrisiko • Tåler ikke vandlidende jord • Med >100.000 ha: For lav pris ?

45. Ligevægtspris ved samme produktionsværdi pr. slagtesvin ved 40% rug i foderet

46. Undgå meldrøjer • Sortsvalg (moderne sorter) • Tilpasset udsædsmængde (ikke for lav) • Tilpas brede kørespor (undgå skade på planter) luk flere sårækker • Tidlig gylleudbringning (undgå sen blomstring) • Undgå at beskadige planterne • Separat høst afinficerede områder • Ingen rug efter rug uden pløjning • Det giver også meget mindre skoldplet

47. Sortsresultater 2013 FHT I 2012 meget mindre forskelle

48. Modtagelighed for meldrøjer

49. Såtider og udsædsmængde 2013:Eget forsøg, Thorup Hkg/ha

50. Skoldplet i rug