1 / 44

Energieffektiv renovering – hvorfor?

DST, Decision Support Tool til energieffektiv og bæredygtig renovering af boliger. Hvad er DST? DST er et værktøj, som giver nogle enkle retningslinjer for energieffektiv og bæredygtig renovering af boliger.

randi
Download Presentation

Energieffektiv renovering – hvorfor?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. DST, Decision Support Tool til energieffektiv og bæredygtig renovering af boliger • Hvad er DST? • DST er et værktøj, som giver nogle enkle retningslinjer for energieffektiv og bæredygtig renovering af boliger. • Formålet med DEMOHOUSE projektet er at udvikle minimumsstandarder for energieffektiv og bæredygtig renovering af boliger. • De vigtigste beslutninger for at opnå energieffektivhed, bæredygtighed, økonomisk gennemførlighed og beboerinvolvering tages i projektets indledende fase. • Hvem henvender DST sig til? • DST henvender sig primært til beslutningstagerne (f.eks. boligforeningers ledelse, grundejerforeninger m.m.) • Redskabet omfatter også praktiske og omfattende oplysninger, som er relevante for arkitekter, energispecialister, byggeentreprenører og benyttere af boligerne. • Hvilke slags beslutninger understøttes af DST? • Beslutningsprocesser, som tager sigte på energieffektiv og bæredygtig renovering af boliger. Energieffektiv renovering – hvorfor? Energieffektiv renovering - hvordan? Hindringer og muligheder Demohouse renoveringsprojekter

  2. Hvorfor stile efter energieffektivog bæredygtig renovering ? Kvalitetsindikatorer som fordele forbundet med denne form for renovering DST home page Udlejningsmuligheder Ejendomsværdi Social status Komfort Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø Miljø Leveomkostninger Energimærkning Energieffektiv renovering - hvorfor? Energieffektiv renovering - hvordan?

  3. Større ejendomsværdi • Energieffektivitet er hastigt ved at blive en vigtig parameter ved fastsættelse af en boligs værdi eller salgspris. • Kunderne er i stigende grad villige til at betale for øget komfort. • EPBD-energimærkning af boligen (EPBD: Energy Performance Building Directive – EU’s Energiydelsesdirektiv for Byggeri) vil have indflydelse på dens markedsværdi. • Et ”godt” EPBD energimærke giver et godt image i forbindelse med markedsføring og salg. DST home page Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  4. Bedre udlejningsmuligheder • Når lejerne skal vælge mellem en bolig med et A-mærke eller et C-mærke, vil de foretrække boligen med A-mærket. • I et forsigtigt boligudlejningsmarked vil energieffektivitet (EPBD-energimærket) have indflydelse på udlejnings-mulighederne. • Tilfredse beboere er den bedste reklame for energieffektiv ombygning af huse. DST home page Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  5. Forbedret Building Energy Labeling Efter renoveringen • EPBD-energimærkning (EPBD: Energy Performance Building Directive – EU’s Energiydelsesdirektiv for Byggeri) afspejler en boligs energieffektivitet på en skala fra A til G. • A-mærket tildeles for den højeste grad af energiudnyttelse og G-mærket for den laveste. • Energieffektiv renovering medfører en bedre mærkning. • Ved salg eller udlejning skal boligejeren levere et energiudnyttelsescertifikat, som viser, at boligens energiudnyttelse svarer til EPBD-mærkningen. Før renoveringen Energimærkning af bygninger DST home page Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø Anbefales at læse D13 Nye management Strategier. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  6. Komfort • Behageligt indeklima fordi varmetab og trækgener undgås, og fordi klimaskærmen - specielt omkring vinduerne – er godt isoleret og lufttæt. • Betydelig reduktion ved hjælp af energieffektive og lufttæt monterede vinduer og døre og nedbringelse af trækgener. • Forebyggelse af kondensdannelse på indendørs overflader, dermed også forebyggelse af råd og svamp. • Forebyggelse af, at fugtig indeluft trænger ind i bygningskonstruktionen, hvorved der dannes kondens, som kan medføre bygningsskader på grund af forrådnelse, rust og frost. • Det konstante luftskifte, som opnås med mekaniske udluftningssystemer, skaber god indeluft, fjerner lugt og skadelige indendørs forureningskilder. • Termisk komfort for lejerne. Behagelige rumtemperaturer hele året. DST home page Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  7. Social status • Bæredygtig renovering forbedrer boligområdets image og tiltrækker lejere med god social baggrund. • Bæredygtig renovering gør, at man identificerer sig med området. DST home page Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  8. Lavere leveomkostninger og økonomisk overkommelighed • Lavere omkostninger til energi betyder lavere leveomkostninger for ejere og lejere. • Lavere leveomkostninger betyder, at også lavindkomstgrupper bedre har råd til boligerne. • At nedsætte leveomkostningerne er en af de vigtigste opgaver for de sociale boligforeninger. • En energieffektiv bolig er ”fremtidssikret” mod energiprisstigninger. DST home page Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  9. Miljø • Et lavt energiforbrug efter renoveringen betyder et mindre CO2-udslip og derfor også mindre miljøbelastning. • Anvendelse af bæredygtige byggematerialer, vand-behandling og genbrug nedsætter ligeledes miljøbelastningen. • Alle Demohouse renoveringsprojekterne viste energi-besparelser på 50-85% sammenlignet med traditionelle ombygninger. DST home page Kilde: http://energypicturesonline.com D9 Life Cycle Optimisation and CO2 Reduction. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Ejendomsværdi Udlejningsmuligheder Energimærkning Komfort Social status Leveomkostninger Miljø D16.1Demohouse renovation projects assessment of environmental, economical and social impacts. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  10. Hindringer og muligheder i forbindelse med energieffektiv og bæredygtig renovering DST home page Arkitektoniske Økonomiske Juridiske D1C Barriers to sustainable renovations. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Arkitektoniske Økonomiske Juridiske Sociale Tekniske Sociale Tekniske Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  11. Hindringer og muligheder i forbindelse med energieffektiv og bæredygtig renovering Arkitektoniske • Når en bygnings facade skal bevares, kan det være umuligt at isolere på ydersiden. • Indvendig isolering er som regel mulig, men det kræver omhyggelig planlægning for at undgå kondensdannelse inde i selve facaden. • Bevaring af facadens udseende skaber muligheder for innovativ planlægning. Dansk demonstrationsbyggeri inden renoveringen DST home page Arkitektoniske Økonomiske Juridiske Sociale Tekniske Dansk demonstrationsbyggeri efter renoveringen Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  12. Hindringer og muligheder i forbindelse med energieffektiv og bæredygtig renovering Økonomiske • Profitabilitet: Større investeringer anses som en hindring, medens øget markedsværdi samtidig kan være en fordel. • Økonomiske konsekvenser for lejerne: Lejestigning (hindring) versus lave leveomkostninger (mulighed). • Salgbarhed: Behov for større markedsføringsindsats (hindring) versus større tiltrækningskraft på potentielle købere samt adgang til nye markeder (muligheder) • Længere tilbagebetalingstider og større økonomisk risiko kan være hindringer, hvorimod bankerne er begyndt at betragte energieffektivitet som et nyt interesseområde. DST home page Arkitektoniske Økonomiske Juridiske Sociale Tekniske Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  13. Hindringer og muligheder i forbindelse med energieffektiv og bæredygtig renovering Økonomiske • En af de vigtigste hindringer for energieffektiv renovering er den nødvendige ekstrainvestering sammenlignet med ”standard” eller ”traditionel” renovering. • Der findes dog flere måder at overvinde denne økonomiske hindring på, f.eks. ved hjælp af nye økonomiske modeller: DST home page ESCO, Energy Service Company Lavpriskomponenter, f.eks. HVR-enheder Tagboliger Arkitektoniske Økonomiske Juridiske Sociale Tekniske Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  14. Hindringer og muligheder i forbindelse med energieffektiv og bæredygtig renovering Juridiske og administrative • Juridiske og administrative restriktioner (tilladelser, procedurer) kan være hindringer. • Mangel på relevant lovgivning kan være en hindring. • Offentlige institutioner, som støtter bæredygtigheden i bygninger, kan medføre muligheder. DST home page Arkitektoniske Økonomiske Juridiske Sociale Tekniske Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  15. Hindringer og muligheder i forbindelse med energieffektiv og bæredygtig renovering • Sociale • Fælles tiltag forudsætter som regel, at der er stor tilslutning hertil blandt lejerne. • Selvom lejernes samtykke ikke er formelt påkrævet, vil lejerne være mere villige til at samarbejde og mere tilfredse med resultatet, når de har noget at skulle have sagt under forløbet. • Når lejerne kan være med til at finde løsninger, vil de være mere tilbøjelige til at acceptere dem. • Mangel på viden kan skabe mangel på motivation. Besøg i bygninger, hvor der er renoveret på en energieffektiv måde, og overvågede resultater kan bruges til at informere og uddanne lejerne. • Midlertidig genhusning medens byggearbejdet står på kan være en yderligere hindring for lejernes støtte. • Gør renoveringsperioden så kort som mulig, og undgå , at den midlertidige genhusningsperiode bliver for lang. Tilbyd bonusbilletter til lokale seværdigheder, parker m.m. Det kan i høj grad være med til at holde lejerne i godt humør. DST home page Arkitektoniske Økonomiske Juridiske Sociale Tekniske Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  16. Hindringer og muligheder i forbindelse med energieffektiv og bæredygtig renovering Tekniske • Visse løsninger kræver komplekse installationer, som folk måske ikke forstår at anvende. Derfor kan energibesparelserne være mindre end forventet. Prøv at anvende brugervenlige teknologier og kontaktflader. • Erfaringen viser, at der sker fejl i alle renoveringsprocesser. Sådanne fejl kan afhjælpes ved brug af kvalitetskontrol under renoveringen. • Yderligere oplysninger om termografering • Yderligere oplysninger om blower door test • Mangel på viden/teknisk indsigt kan være en hindring i byggeriets faser. Har man imidlertid én gang for alle fået opbygget den fornødne den viden/erfaring, vil det være en konkurrencemæssig fordel. DST home page Arkitektoniske Økonomiske Juridiske Sociale Tekniske Energieffektiv renovering - hvordan? Energieffektiv renovering - hvorfor?

  17. Energieffektiv, økonomisk overkommelig og bæredygtig renovering - hvordan ? Sagen kan angribes fra tre vinkler: DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt Det økonomiske aspekt Det tekniske aspekt Det sociale aspekt

  18. Det tekniske aspekt • Første skridt i renoveringen er at fastsætte et mål for energiforbruget. En god indikator er den energi, der er nødvendig for at opvarme 1 m2 gulv pr. år (kWh/m2/år). • 1 m3 naturgas eller 1 liter olie svarer til 10 kWh varme. Indikatoren for en lejlighed på 100 m2, som forbruger 1500 m3 naturgas pr. år, er 1500 x 10 kWh/år pr. 100 m2 eller 150 kWh/m2/år. • En gennemsnitsbolig bruger 300-500 m3 varmt brugsvand, så hvis blot man kender det samlede gasforbrug, kan dette tal trækkes fra totalen, og man når frem til forbruget til rumopvarmning. • Et par eksempler på lavenergiforbrug til rumopvarmning: • - 15 kWh/m2/år for at overholde den tyske standard for passivhuse i forbindelse • med for nybyggeri • - 25-30 kWh/m2/år for renovering af en ”passiv bolig” • - 50 kWh/m2/år for en lavenergibygning • - 100 kwh/m2a for en gennemsnitsbygning DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Renovering af demohuse Det fik vi lært

  19. Det tekniske aspekt • Første skridt mod energieffektiv renovering er at minimere forbruget ved hjælp af de efterfølgende 3 tiltag: • Isolering af klimaskærmen (vægge, lavenergiglas) • 2. Maksimering af lufttætheden for at undgå ”infiltration” (uønsket adgang af kold luft til bygningen) • Varmegenvindings-ventilation • Næste skridt er indførelsen af vedvarende energi (solfanger, fotovoltaiske eller solceller). • Sidste skridt er indførelsen af effektivt udstyr som f.eks. kondenserende gasfyret kedel eller varmepumpe. • Når energiforbrugsmålet ved renoveringen er fastsat og man har fået et overblik over, hvad der skal investeres i, kan planlægningsgruppen gå i gang med planlægningen af renoveringen og udarbejdelse af de tekniske specifikationer. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Renovering af demohuse Det fik vi lært

  20. Det tekniske aspekt • Yderligere information og guidance • ‘Tommelfingerregel’ for energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energi og forskellige forbedringsteknikker og målværdier anvendt på: • Klimaskærmen • Byggeydelser • De bedst mulige teknologier • Tekniske lavprisløsninger • Værktøjer til kvalitetskontrol af byggeri • Forsøg med termografering • Blower door test • Bevidsthedsskabende værktøjer • Grønt spørgeskema • Evalueringsværktøjer • Energisignatur • Fælles evalueringsskema • Demohouse renoveringsprojekter • Det fik vi lært DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Renovering af demohuse Det fik vi lært

  21. De bedst mulige teknologier til energieffektiv renovering Oplysninger om den nuværende status for “Best Practice” teknologier i Europa i forbindelse med energieffektiv reno- vering gives nedenfor. Disse omfatter også de målværdier, der forventes at træde i kraft i 2011, når der forventes stren- gere krav baseret på det europæiske energiydelsesdirektiv. Europa er delt op i 3 klimazoner: Zone I: Nordeuropa Zone II: Mellemeuropa Zone III: Sydeuropa Best Available Technologies: To view any of items below go to: DST home page/Reports - Isolering - Lavenergivinduer - Lufttætte konstruktioner - Varmegenvinding via ventilation - Kondenserende gaskedler - Fjernvarmesystemer - Kombineret produktion af kraft og varme - Varmepumpe - Naturlig, hybrid og PV-baseret ventilation - Brugsvandssystemer baseret på solenergi - Solenergi-installationer DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema D1 State of the Art. Hemtes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D6 Catalogue of Best Available Technologies. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  22. Tekniske lavprisløsninger • Som en del af det danske Demohouse renoveringsprojekt blev der udviklet en lavpris varmegenvindings-ventilationsenhed med god termisk virkningsgrad, lavt strømforbrug og lavt støjniveau, som også er nem at koble til det bestående afkastsystem. • Enheden er nem at indbygge langs med væggene eller loftet og er let at vedligeholde (f.eks. filterskift). • Det forbedrede design af HRV-enheden muliggør en pris på under 3000 Euro pr. lejlighed – færdiginstalleret. Filterkasse med 2 filtre i køkken DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt HVR lavprisenhedens tre komponenter De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema HRV afkastkanal i køkken (skal males hvid) D1 State of the Art. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D6 Catalogue of Best Available Technologies. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  23. Low-cost tekniske løsninger • Letvægts CO2–neutral præfabrikeret lavenergi-tagbolig • Prototype udviklet som et led i det danske Demohouse renoveringsprojekt. • Salg af disse lejligheder til en god pris (god udsigt) kan (delvis) dække meromkostningerne til energieffektiv renovering. DST home page Yderligere oplysninger om tagboliger Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Tagbolig - demonstrationsbyggeri Renovering af demohuse Det fik vi lært

  24. Tagbolig • Tekniske data: • Præfabrikerede elementer af høj kvalitet til lave omkostninger. • Fordele: Godt isoleret, lufttæt præfabrikeret. Lav samlet vægt (anbringes på det eksisterende tag af en betonboligblok). • Tagboligen indeholder: • -Varmegenvindings-ventilationenhed monteret i skillevæg (EcoVent) • Ventilations-luftforvarmer i metaltaget, solfanger (Rannilla) • 13 m² PV-moduler, som dækker ventilations- og belysningsbehovet via solenergi • Lufttæt trækonstruktion med isolering af papirgranulat og minimering af kuldebroer (U-værdi: 0.15 – 0.18 W/m²K) • Super lavenergivinduer. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Tagbolig – demonstrationsbyggeri Dansk Demohouse Renovering af demohuse Det fik vi lært

  25. ”Green Build” spørgeskema • ”Green Build” spørgeskemaet er baseret på det dansk udviklede ”Green Build” værktøj, som er et energi- og miljøpointsystem. • Systemet er udviklet af Cenergia, Danmark. • Spørgeskemaet bedømmer alle bæredygtige tiltag omfattet af et boligrenoveringsprojekt. • Herunder tiltag vedrørende bæredygtighed i forbindelse med: • - Vand, regnvand og kloakering • - Indeklima • - Materialer og konstruktioner • - Affald • - Energi • - Byggeri og byudviklingsområder • Brugeren bør benytte spørgeskemaet i to faser: • - 1. Rådgivning om renoveringens formål • - 2. Rådgivning om optimale renoveringstiltag ved • start af byggeprocessen, når alle renoveringstiltag • er kendte • Som resultat tildeles der points for de enkelte energi- og miljøtiltag, som så klassificeres på en skala fra A til M. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema The Green Build Questionnaire Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  26. Kvalitetskontrolteknikker i forbindelse med byggeri Termografering • Anvendes for at påvise evt. kuldebroer i bygninger • Fotografering sker med infrarødt kamera. • På det infrarøde foto vises de enkelte komponenters temperaturer i forskellige farver. • På den måde visualiseres og påvises varme henholdsvis kolde områder i bygningen. • Teknikken kan bruges til at vise varmeudstrålingen fra bygningen og områder med mangelfuld isolering. • Det er også en effektiv måde at opdage fugtskader, specielt i gamle bygninger. DST home page Inden renovering Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Efter renovering D8.1 Monitoring Programme in Demohouse renovation buildings. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  27. Kvalitetskontrolteknikker i forbindelse med byggeri Termografering • Kvalitetskontrol af byggeri viser sig i løbet af renoveringen at være yderst vigtig for at afsløre potentielle fejl i byggearbejdet. • I det østrigske Demohouse projekt viste termografiske fotos efter endt renovering, at der var områder med mangelfuld isolering i bygningskonstruktionen. Følgelig kunne bygherren pålægges ansvaret for udbedring af fejlen. • Prisen for en termografisk kvalitetskontrol foretaget af en specialistvirksomhed beløber sig til en brøkdel af de samlede byggeomkostninger (typisk omkring 1000 €). • Langtidsfordelene ved at finde og udbedre forkert placering af isolering, kuldebroer og utætheder mere end opvejer omkostningerne til undersøgelsen. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema D8.1 Monitoring Programme in Demohouse renovation buildings. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Manglende isolering omkring entréen blev opdaget ved termografering, og manglen måtte udbedres af bygherren. Renovering af demohuse Det fik vi lært

  28. Gentagne blower door test i det danske Demohouse renoveringsprojekt viste sig at være ganske nyttige til at rette mangler og nå den ønskede lufttæthed. • Kvalitetskontrolteknikker i forbindelse med byggeri • Blower Door Test • Ved en energieffektiv renovering skal varmetab på grund af utilsigtet luftskifte minimeres ved at man sikrer en lufttæt klimaskærm. • Ved en blower door test udsættes boligen for et tryk på 50 Pa (0,0005 af det normale atmosfæriske tryk), og luftgennemstrømningen ved dette tryk måles. Jo utættere bygningen er, jo større er luftgennemstrømningen. • Luftgennemstrømningen relaterer til bygningens størrelse og udtrykkes som en infiltrationsrate på n50 (indekset 50 betegner 50 Pa). Således betyder n50, at der hver time strømmer en luftmængde svarende til boligens volumen gennem boligen (ved et overtryk på 50 Pa). • Under normale omstændigheder vil trykforskellen mellem inde og ude være mindre end 50 Pa. Som en retningslinje er luftudskiftningshastigheden (fra vindtryk m.m.) på n50/20. • Den tyske passivhus-standard kræver en n50 på 0,6 pr. time eller mindre. • Ved renovering anses en n50 på 2.0 eller mindre pr. time som god praksis. Blower door anvendt ved lufttæthedsundersøgelse i en renoveret bygning. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Fortløbende lufttæt lag (rødt) i hele bygningskonstruktionen D5 Securing air tightness in buildings. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D8.1Monitoring Programme in Demohouse renovation buildings. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  29. Gentagne blower door test i det danske Demohouse renoveringsprojekt viste sig at være ganske nyttige til at rette mangler og nå den ønskede lufttæthed. • Kvalitetskontrolteknikker i forbindelse med byggeri • Blower Door Test • Rapporten D5 Securing air tightness in buildings (sammendrag) giver vejledning i, hvordan man udfører tæthedsprøvning og giver anbefalinger om milepæle ved gennemførelse af test i forbindelse med renoveringsprojekter. Der er også fremlagt resultater for alle Demohouse renoveringsprojekternes lufttæthedstiltag og blower door test. Blower door anvendt ved lufttæthedsundersøgelse i en renoveret bygning. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Fortløbende lufttæt lag (rødt) i hele bygningskonstruktionen D5 Securing air tightness in buildings. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D8.1Monitoring Programme in Demohouse renovation buildings. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  30. Energisignatur • En energisignatur er en måde til at dokumentere det samlede energiforbrug til rum- og vandopvarmning. • Som led i denne procedure registrerer man det ugentlige (eller månedlige) energiforbrug pr. m2 gulvareal versus den gennemsnitlige omgivelsestemperatur i den pågældende periode (uge eller måned). • Jo lavere omgivelsestemperaturen er, jo højere er energiforbruget til rumopvarmning. Kurvens hældning er et udtryk for bygningens termiske kvalitet (jo mindre hældning, jo bedre). • Om sommeren (ved en gennemsnitlig omgivelsestemperatur på 15°C eller mere) bør der ikke være noget behov for energi til rumopvarmning. Det resterende energibehov er for varmt brugsvand og bør være ca. 10 kWh/m2. Højere værdier lader formode, at varmeanlægget ikke fungerer helt efter hensigten. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Example of Energy Signature use. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  31. Fælles evalueringsskema • Skemaet bruges som basis for at evaluere boligprojekter med henblik på forbedring af bæredygtigheden samt energi- og socioøkonomiske aspekter. • Evalueringsskemaet er delt op i 3 afsnit: • 1. Dokumentationsdelen • 2. Evalueringsdelen • Evalueringen er opdelt i: • - Evaluering før renoveringen er påbegyndt • - Evaluering under selve renoveringen • Evaluering efter at renoveringen er afsluttet • 3. Sammenligningsdelen, hvor resultaterne fra evalueringerne før og efter renoveringen sammenlignes DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema D23 Applicability of the Common Evaluation Protocol. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  32. DEMOHOUSE renoveringsprojekter Bygninger, som er renoveret efter bæredygtighedskriterier og ”Det fik vi lært” af renoveringen. DST home page Dansk demobyggeri Østrigsk demobyggeri Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt DEMOHOUSE brochure. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema D1C Barriers for sustainable and energy conscious renovation. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Græsk demobyggeri Spansk demobyggeri Paper: ”Energy efficient renovation of dwellings: lessons learned”. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært Ungarsk demobyggeri

  33. Østrigsk Demohouse bygning • Renoveringsprojektets resultater: • Det fik vi lært af det østrigske renoveringsprojekt • Hvad gik godt? • Hvad gik ikke så godt? • Det fik vi lært • Overvågning Inden renoveringen Efter renoveringen DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema DEMOHOUSE brochure. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/ monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  34. Dansk Demohouse bygning EcoVent varme-genvindingsenhed Tagbolig DST home page • Renoveringsprojektets resultater: • Det fik vi lært af det danske renoveringsprojekt • Hvad gik godt? • Hvad gik ikke så godt? • Det fik vi lært • Overvågning Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt Inden renoveringen Efter renoveringen De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema DEMOHOUSE brochure. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  35. Græsk Demohouse bygning Under bygningen DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt • Renoveringsprojektets resultater: • Det fik vi lært af det græske (nye) byggeprojekt • Hvad gik godt? • Hvad gik ikke så godt? • Det fik vi lært • Overvågning De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema DEMOHOUSE brochure. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  36. Ungarsk Demohouse bygning Før renoveringen Udkast DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt • Renoveringsprojektets resultater: • Det fik vi lært af det ungarske renoveringsprojekt • Hvad gik godt? • Hvad gik ikke så godt? • Det fik vi lært • Overvågning De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema DEMOHOUSE brochure. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  37. Tagintegreret solfanger Spansk Demohouse bygning DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt Før Efter renoveringen • Renoveringsprojektets resultater: • Det fik vi lært af det spanske renoveringsprojekt • Hvad gik godt? • Hvad gik ikke så godt? • Det fik vi lært • Overvågning De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema DEMOHOUSE brochure. Hentes på: http://www.demohouse.net/ reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  38. Måleresultater fra Demohouse renoveringsprojekter Oplysninger foreligger i løbet af 2008. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema Renovering af demohuse Det fik vi lært

  39. Det økonomiske aspekt • En af de største hindringer for energieffektiv renovering er den ekstra investering, som er nødvendig sammenlignet med ”standard” eller ”traditionel” renovering. • Der er flere måder at overvinde denne økonomiske hindring på. • Nye finansieringsmodeller: ESCO Energy Service Company • ESCO kan bidrage til igangsætning, finansiering og endda til at foretage vedligeholdelse og den økonomiske administration af de renoverede bygninger. • Ved at outsource de energieffektive installationer kan boligforeningen holde investeringerne nede og mindske deres økonomiske risiko. • Energiforsyningsvirksomhederne har de midler, der skal til for at investere i solfangertage, vindmøller, biomasseanlæg, lagring af varme i buffertanke m.m. Tilbagebetalingstiden for renoveringsinvesteringerne i alle Demohouse projekterne er mellem 15 og 35 år, omend det er mest almindeligt med ca. 25 år. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt D9 Life Cycle Optimisation and CO2 Reduction. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D13 New management strategies. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  40. Det økonomiske aspekt • En af de største hindringer for energieffektiv renovering er den ekstra investering, som er nødvendig sammenlignet med ”standard” eller ”traditionel” renovering. • Der er flere måder at overvinde denne økonomiske hindring på. • Nye finansieringsmodeller: • ESCO, Energy Service Company • vs • EPC, Energy Performance Contracting • ESCO, Energy Service Company, er en virksomhed, som bygningsejeren typisk benytter sig af, når han ønsker at forbedre bygningens energiydelse og/eller mindske de løbende energiomkostninger. • ESCO er en organisation, som gennemfører energibesparelserne i et projekt. • ESCO og bygningsejeren indgår en kontrakt på sædvanligvis 5-10 år. • EPC, Energy Performcance Contracting (indgåelse af aftale om en bestemt energiydelse), er en aktivitet eller rettere et koncept. • Når kontrakten indeholder en EPC (energibevaring), er det op til ESCO at nå de fastsatte mål hvert år. Derfor navnet ”Energy Performance Contracting”. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt De bedst mulige teknologier Tekniske lavprisløsninger Grønt spørgeskema Forsøg med IR-kamera Blower door test Energisignatur Fælles evalueringsskema D9 Life Cycle Optimisation and CO2 Reduction. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D13 New management strategies. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  41. Det økonomiske aspekt • En af de største hindringer for energieffektiv renovering er den ekstra investering, som er nødvendig sammenlignet med ”standard” eller ”traditionel” renovering. • Der er flere måder at overvinde denne økonomiske hindring på. • Nye finansieringsmodeller: Tagboliger • Salget af den type boliger til en god pris (god udsigt) kan (delvis) dække meromkostningerne til energieffektiv renovering. • Præfabrikerede elementer af høj kvalitet og til lave omkostninger. Fordele: God isolering, lufttæt præfabrikeret. Lav samlet vægt (anbringes på taget af en eksisterende betonboligblok). DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt Tagbolig - demonstrationsbyggeri Dansk Demohouse. D9 Life Cycle Optimisation and CO2 Reduction. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D13 New management strategies. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  42. Det økonomiske aspekt En af de største hindringer for energieffektiv renovering er den ekstra investering, som er nødvendig sammenlignet med ”standard” eller ”traditionel” renovering. Der er flere måder at overvinde denne økonomiske hindring på. Nye finansieringsmodeller: Lavpriskomponenter, f.eks. HRV-enhed DST home page Yderligere info om HRV-enheden Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt D9 Life Cycle Optimisation and CO2 Reduction. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D13 New management strategies. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært HRV-lavprisenhedens tre komponenter

  43. Det økonomiske aspekt • Livscyklusoptimering og nedbringelse af CO2-belastningen • Alle Demohouse renoveringsprojekterne er undersøgt med henblik på deres potentiale for energibesparelse og nedbringelse af CO2-belastningen samt omkostningerne til implementering af renoveringstiltagene. • Tilbagebetalingstiderne for investeringerne beregnes og sammenlignes med tilbagebetalingstiderne for investeringer i almindelig boligrenovering. • De optimale renoveringstiltag bestemmes. DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt D9 Life Cycle Optimisation and CO2 Reduction. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ D13 New management strategies. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

  44. Det sociale aspekt • Fordele ved at inddrage beboerne: • - Erfaringen viser, at lejerne vil være mere villige til at samarbejde og mere tilfredse med resultatet, når de selv har mulighed for at deltage i renoveringen. Det gør det sværere at tage beslutninger, men resultatet vil være mere udbytterig for alle. • Bæredygtig renovering har en social indvirkning på området, så det bør undersøges, om der skulle være midler til rådighed i landet til at give nyt liv til området. • Lejernes involvering fra tidligt i renoveringsforløbet forbedrer renoveringsprocessen. • Fordele ved at informere lejerne om korrekt brug og vedligeholdelse af den energieffektive bygning • Der er udviklet indikatorer og spørgeskemaer for Demohouse projekter med det formål at kunne måle de socioøkonomiske aspekter: • - Ændringer som følge af renoveringen med henblik • på antal af lejligheder og deres karakteristika • - Lejens størrelse og overkommelighed • - Energiomkostninger • - Boligsituationen og de økonomiske aspekter ved • renoveringen DST home page Det tekniske aspekt Det økonomiske aspekt Det sociale aspekt D14 Assessment of environmental, economical and social impacts involving the whole life cycle. Hentes på: http://www.demohouse.net/reports/monitoring/reports/ Renovering af demohuse Det fik vi lært

More Related