270 likes | 418 Views
Udfordringer for det danske velfærdssamfund. Torben M. Andersen Århus Universitet og Velfærdskommissionen. Velfærdskommission. Nedsat ultimo 2003 Forslag inden udgangen af 2005 Uafhængig eksperkommission (9 personer).
E N D
Udfordringer for det danske velfærdssamfund Torben M. Andersen Århus Universitet og Velfærdskommissionen
Velfærdskommission • Nedsat ultimo 2003 • Forslag inden udgangen af 2005 • Uafhængig eksperkommission (9 personer)
Den demografiske udfordring2004 fremskrivningAldersgruppe under 15 og over 64 relativt til15-64 årige
Tre-Strenget Pensionssystem • Offentlig pension: folkepension + tillæg (indkomst/formueafhængige) • Arbejdsmarkedspensioner • Private Pensioner
ArbejdsmarkedspensionerOpbygget fra 1990 Individuel ordning – fully funded Omfatter næsten alle overenskomstområder Bidrag: 10,8 % af lønnen (12-15 % for nogle grupper) Fuldt indfaset 2040
Forsørgelse vs fordeling • En stor gruppe vil være godt dækket ind i kraft af offentlige pensioner + arbejdsmarkedspensioner • En gruppe vil være stærkt afhængige af offentlige pensioner • Alle vil være afhængige af offentlige velfærdsservice (hospitaler, ældrepleje m.m.)
Velfærdssamfundet – social kontrakt • Fortsat et stærkt pay-as-you-go element • Pensioner + velfærdsservice
300 300 250 250 200 200 150 150 100 100 50 50 0 0 50 0 10 20 30 40 60 70 80 90 Overførsler og offentlig service Aldersafhængige udgifter 1.000 kr. Alder Overførsler Offentlig service
Kan vi opretholde velfærdstilbuddene? Fremadrettet sikre • samme adgang til velfærdsservice, som vi har i dag • uændret fordeling mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive (Udgifter til overførsels-indkomster er indexeret med lønduviklingen) • NB: Fremtidige generationer skal selv finansiere ønsker om bedre offentlig service eller mere fritid
60 60 58 58 56 56 Pct. af BNP 54 54 52 52 50 50 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Passiv politik
60 60 58 58 56 56 Pct. af BNP 54 54 52 52 50 50 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Passiv politik Pct. af BNP 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Udgifter Indtægter
Finanspolitisk holdbarhed • Hvad skal der til for at sikre finansiel dækning for de eksisterende ordninger? • Budgetvariationer kan benyttes til at “udglatte” konsekvenserne • Nutidsværdi skatter = nutidsværdi udgifter +initial gæld
Størrelsesorden Finanspolitisk holdbarhed kræver • Stigning i bundskatten med 8.7 procent point • Offentlige besparelser: 3.7 % of GDP • Øget privat beskæftigelse: +270.000 ( 10 % af arbejdsstyrken) NB permanente ændringer (indfaset 2011-2021)
Usikkerhed? • Offentlige finanser meget følsomme overfor ændringer i befolkningens demografiske sammensætning (erhvervsaktive vs ikke-erhvervsaktive) • Væsentligste faktor til påvirkning af befolkningens demografiske sammensætning: levetid
2040: +2-3 år 2080: +5-6 år 2040: +4-5 år 2080: +9-10 år +0 år Levetidsantagelser og finansieringskrav bundskattestigning 15,8 16 16 14 14 12 12 10 10 8,5 Stigning i bundskat i pct. point. 8 8 6 6 4 4 1,4 2 2 0 0 Levetid
84 78,5 78 83 77,5 82 77 81 76,5 80 76 75,5 79 75 78 74,5 77 74 2003 2040 2003 2040 Forventningerne til levetiden trods alt moderate Kvinder Mænd Alder Alder 77,9 77,9 82,8 82,4 79,5 75,4
Konsolidering af offentlige finanser: pre-funding Opbygning af formue i den offentlige sektor: ved stigning i bundskatten. Pct. af BNP
Finanspolitisk strategi • Krav til pre-funding er meget store • Kan stram styring af offentlige udgifter sikres samtidig med opbygning af formue? • I hvilket omfang skal nulevende generationer bidrage til finansieringen af længer levetid for fremtidige generationer? • Robusthed i forhold til e.g. ændret levetid
Tilbagetrækning • Pensionsalder: 65 - Pension uafhængig af tilbagetrækningsalder • Efterløn: 60 -Økonomisk incitament til at vente med tilbagetrækning til 62 (højere sats + mindre modregning af privat pension)
Tilbagetrækning • Nedslidning • Arbejdsløshed • 3. alder • Økonomi (indkomsttab, opsparing) • Situationen for ægtefælle
Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100NB. Uændret arbejdstid
Aldersgrænser • Historisk: Politisk begrænsning – ingen ældre skal arbejde af nød • Stadig lige relevante? Gamle - ældre -seniorer • Hvorfor ændres “fællesforsikring” per automatik via aldersgrænser? • Hvorfor er alder en udløsende faktor på lige fod med begivenheder som sygdom, arbejdsløshed? • Hvorfor følger aldersgrænserne ikke levetiden?
Behov for reformer • Prioriteringsspørgsmål • Tilbagetrækning+pension – ændringer skal varsles i god tid • Forudsigelighed + troværdighed • “Generationskontrakten” – risiko for opbrud?