Betalingsmodel - sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling

1. Betalingsmodel- sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling • baggrund • den engelske model • erfaringer fra AGWAPLAN • oplæg og debat v. Eja Lund og Irene Wiborg

2. Baggrund: Handleplaner i 2010 - 2011 • Faktum: Mål skal nås. • De lette virkemidler er anvendt • Men ikke besluttet hvordan! • Landdistriktsordning og miljømilliard er pt. de finansieringskilder vi ser. • Herudover nævnes miljøgodkendelsesordningen som instrument.

3. Hvordan kan udfordringer løses? Oppe fra og ned tilgang Nede fra og op tilgang • Højere succesrate. • Lette samarbejde ml. landmand og miljømyndighed. • Mere miljø i rådgivningen. • Øget implementering af forbedret landbrugspraksis. • Traditionelle myndighedstilgang • Målopfyldelsefor miljø. • Kan stille krav. • Bedre mulighed for at kontrollere.

4. Rådgivning Giver oplevelse af frivillighed. Giver forståelse for mål og løsninger. Kan tage lokale hensyn. ”Firkantede” krav fra myndigheder Skaber modstand. Skaber oplevelse af tab. Metoder til at nå målene

5. Oplysning contra styring • I Grundtvigs eget land vil det vil være meget betænkeligt ikke at satse på øget rådgivning, som en metode at nå målene på. • Konsekvenserne af at myndigheder vælger løsninger på lokalplan er uoverskuelige, men kan lede tankerne hen på centralistiske styreformer, der lader hånt om det enkelte menneske.

6. Virker rådgivning? • …Men det viser sig jo også, hvis man analyserer på det, som Virkemiddeludvalget har gjort, at der ikke er noget, der i effektivitet slår det at få bedre rådgivning. • Det er det bedste instrument, vi kan bruge. (Miljøminister Connie Hedegård, fra Folketingsdebaten om ”Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug” maj 2007) • Vandplanerne siger, at man skal tage udgangspunkt i lokale forhold.

7. Virker rådgivning? • Virkemiddeludvalgets analyse indikerer samtidigt, at det ikke er urealistisk, at målet kan nås ved hjælp af obligatorisk rådgivning. • Problemer forbundet med obligatorisk rådgivning: • For det første kan der opstå flaskehalsproblemer i forhold til rådgivningskapaciteten. • For det andet viser analysen ikke noget om i hvilket omfang rådgivningen vil blive omsat i praksis ude på bedrifterne. (Miljøminister Connie Hedegaard, i svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg marts 2007)

8. Den engelske model (*) • Program for god vandkvalitet. • Mål: Øge opmærksomheden på diffus vandforurening fra landbruget. • Frivillighed. • Støtte gives i prioriterede oplande. (*) Her fokus på England Catchment Sensitive Farming (CSF)

9. Niveauer for arbejde • Oplandsniveauet: Oplandsgrupper med deltagelse af vandværker, landbrugsrådgivere, grønne organisationer, landboorganisationer og landmænd. • Bedriftsniveauet: Rådgivning om foranstaltningerne en del af programmet. • Bruger ”Champion farmers” og ”Catchment Sensitive Farming Officers” til at fremme budskaberne.

10. Proces, uddannelse og rådgivning

11. Problemformuleringsmøde hvor målet er gjort klart og opnåeligt

12. Kan AGWAPLAN byde ind med forslag til regulerings/ støttesystem? • Hvor udgangspunktet er et integreret rådgivningsbesøg med kommune og landbrugskonsulent? • Hvor man via pointsystem får støtte til reduktion?

13. Trin 1: Frivillige virkemidler

15. BedriftstiltagValgt i forbindelse med rådgivningsbesøget • 38 ha placeret handelsgødning x 1kg N/ha = 38 kg N • 162 ha anvendes udelukkende ammonium i stedet for nitratgødning x 6 kg N/ha = 972 kg N • 57 ha tidlig såning af vintersæd x 4 kg N/ha = 228 kg N • 38 ha med øget anvendelse af efterafgrøderx 25 kg N/ha = 950 kg N • 7 ha med forårspløjning x 37,5 kg N/ha = 263 kg N • I alt bedriftstiltag (26 % af beregnet udvaskning) 2.451 kg N • Dertil etableres et minivådområde 500-1000 kg N

16. Omkostninger ved bedriftstiltag jf. VMP rapporter + Godtfredsen 4 - 37 kr. pr kg N

17. Trin 2: Når de frivillige virkemidler ikke er tilstrækkelige: • Omkostninger ved at tage jord ud af produktion - når jorden ikke længere kan bruges som harmoniareal. • Produktionstab tab: 13.000 kr pr. ha pr. år (soproduktion) svarende til 150.000 kr pr. ha. • Tab af jordværdi: 250.000 kr. • I alt 400.000 kr pr. ha. • Reduktion af N og sedimentering af P. • Skøn: 2000 kr pr. kg N, xx kr. pr. kg P.

18. Integreret Rådgivning på større bedrifter Hertil kommer at myndighederne bør deltage på nogle af besøgene. F.eks. de besøg, hvor der ses en særlig udfordring.

19. Omkostninger? • Med den Integrerede Rådgivning kan der nås langt på bedriftsniveauet. Der kan findes en del løsninger, der er relativt prisbillige, da der er taget hensyn til landmandens drift. • Det vil betyde, at der skal tages færre ha ud af drift i oplandet, en løsning som alt andet lige er et af de allerdyreste tiltag.

20. Hvem skal vi have fat i? • Heltidslandmænd? • Landmænd i udvikling? • Landmænd med arealer der er sårbare, som afvander til sårbare recipienter?

21. Hvad koster det på landsplan? • Antal bedrifter over 50 ha: 15.000 stk. • Disse bedrifter forpagter en stor del af de mindre bedrifter og på den vis dækkes en meget stor del af danske landbrugsareal. • Hvor mange af dem har arealer, der er sårbare, som afvander til sårbare recipienter? Næppe alle, men lad os nu bare sige, at alle skal med. • 15. 000 stk.* 14400 kr. = 216.000.000 kr.

22. Skal tiltag være kontrollerbare for at de ”må” anvendes? • Placeret handelsgødning • hvis man har sprederen. • Anvende udelukkende ammonium • følgeseddel. • Tidlig såning af vintersæd og forårspløjning • avis. • Øget anvendelse af efterafgrøder • synligt. I alt 2450 kg N

23. Kontrollerbart? Et minivådområde, 500- 1000 kg N ?

24. Videre forløb Det er vores bud på hvordan vi henter reduktionerne billigst muligt. Hvad siger I? Hvordan får vi gang i de billigste virkemidler?