Medicinske mave-tarmsygdomme

1. Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, foråret 2011

2. Hvad skal vi snakke om? • Ulcussygdom • Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme

3. Anatomi

4. Fysiologi

5. Symptomer • Mavesmerter • Afføringsændringer – konsistens og hyppighed • Synkesmerter/-stop • Blødning - hæmatemese melæna

6. Undersøgelser • Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi

7. Undersøgelser • Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi

8. Undersøgelser • Rektoskopi, sigmoideoskopi og coloskopi

9. Undersøgelser • Røntgenundersøgelser • Spiserør • Motilitet • Tumorer • Fremmedelegemer

10. Undersøgelser • Røntgenundersøgelser • Oversigt over abdomen • Fri luft • Tarmslyng (ileus)

11. Undersøgelser • Røntgenundersøgelser • Tyndtarm og colon • Tumorer • Ileus

12. Undersøgelser • Ultralydsundersøgelser

13. Undersøgelser • Afføringsundersøgelser • Typisk ved diaré • Fedt undersøges – steatoré • Parasitter, æg, bakterier

14. Gastritis • Defineres som inflammation i mavesækken, mavekatar • Kronisk og akut • Årsager: A – autoimmun - B – bakterie – H.Pylori C – kemi – medicin – gigtpræperater – Ibuprofen, Acetylsalicylsyre alkohol Akut stress – ex. Traumer og forbrænding • Symptomer: • Diffust ubehag fra den øvre del af maven. • Øvre mavesmerter, evt. i tilskutning til måltider, oftest ingen • Evt. kvalme og opkastninger. • Behandling: • Behandle udløsende årsag • Give protonpumpehæmmer (PPI) – nedsætter syreproduktionen

15. Ulcus ventriculi et duodeni • Defintion: • Slimhindeerrosion i maven – et mavesår

16. Ulcus ventriculi et duodeni

17. Ulcus ventriculi et duodeni • Årsager: • Den hyppigste årsag er infektion med bakterien H.Pylori.  • Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår.  • Næsthyppigste årsag er indtagelse af acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmidler NSAID.  • Mavesår kan også ses hos svært syge personer (respiratorpatienter og lignende) som følge af nedsat blodtilførsel til mavesækkens slimhinde.  • I sjældne tilfælde skyldes mavesår kræft, dog kun hvis såret sidder i mavesækken.  • I overordentligt sjældne tilfælde skyldes det andre lidelser som for eksempel overdreven mavesyreproduktion (Zollinger Ellison´s syndrom) og Crohn sygdom

18. Ulcus ventriculi et duodeni • Symptomer • Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den enkelte: • Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår.  • Andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst i maven.  • Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult. • Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget.  • Nogle føler lindring, når de spiser. • Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at de fleste, som har ondt i maven, ikke har mavesår.

19. Ulcus ventriculi et duodeni

20. Ulcus ventriculi et duodeni • Komplikationer: • Blødning • 15-25% • Perforeret ulcus • 2-3% ved duodenalt ulcus • Bræthård mave – peritoneal reaktion • Fri luft i abdomen

21. Ulcus ventriculi et duodeni • Behandling: • Ikke medikametel • Rygning – fordi det fordobler syreproduktion og hæmmer opheling • Kost – skære ned på surt, stærkt, citrus, chokolade, alkohol

22. Behandlingsalgoritme

23. Ulcus ventriculi et duodeni • Faresignaler: • Blodig, sort eller tjæreagtig afføring.  • Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast. • Ufrivilligt vægttab.  • Blodmangel.  • Pludselige svære mavesmerter. 

25. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) • Definition: • Kronisk inflammation tarminflammation af ukendt årsag • Epidemiologi: • Hyppgist 15-35 årige • Ca. 25000 med Crohns sygdom eller Colitis Ulcerosa (CU) • Overhyppighed i USA, Vesteuropa og hos jøder.

26. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme

27. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Årsager: • Ukendte årsager – formentlig multifaktoriel • Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald

28. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Patologi: • Crohn • Kan sidde fra mund til ende • Brostensrelief • Skip lesions • Striktur/stenose • Betændelse i alle slimhindens lag • CU: • Altid i rektum • Ødem • Blødning • Smånopret slimhinde • Belægninger med pus • Ulcerationer (sårdannelse) • Betændelse i øverste slimhindelag

29. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Patologi:

30. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Årsager: • Ukendte årsager – formentlig multifaktoriel • Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald • Symptomer:

31. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Ekstraintestinale symptomer:

32. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Diagnose: • Anamnese – sygehistorie med symptomer • Endoskopi

33. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Diagnose: • Radiologi • Histologi

34. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Differentialdiagnoser: • Mb. Crohn er differentialdiagnose til CU og omvendt • Bakterieinfektioner i tarmen – gastroenteritis / colitis • Irritabel tyktarm • Akut appendicit • Colon cancer • Tarm-tuberkulose

35. Komplikationer Absces Fistler

36. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Komplikationer fortsat:

37. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Pancolitis: • Universel tarminflammation – alvorlig tilstand • Feber > 38,5 grader • > 12 afføringer pr døgn • Nedsat almen tilstand

38. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Komplikationer fortsat: • Malabsorption og underernæring. Malabsorption er manglende evne til tarm til at absorbere næringsstoffer. I IBD, sker dette som et resultat af blødning og diarré, som en bivirkning fra nogle af de medikamenter, og som følge af kirurgi. • Tarminfektioner – typisk clostridium dificile • Colorektalcancer – 5-8% udvikler det efter 20 års sygdom • Tarmslyng – ved striktur/stenose som følge af arvævsdannelse • Osteoporose som følge af malabosorption og tab af calcium samt behandling med binyrebarkhormon

39. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Behandling: • Formål: • at sikre patienterne normal overlevelse • at hindre komplikationer til sygdommen og til behandlingen • at fjerne/dæmpe symptomerne • at sikre en god livskvalitet. • Medicin: • CU: Steroid – udtrappes over måneder 5-ASA – anfaldsforebyggende Evt. antibiotika ved infektion • Substituere væske- og blodmangel evt. • Crohn Steroid - 3-6 mdr Azathioprin – anfaldsforebyggende Biologisk medicin - antiTNFα Evt. antibiotika ved infektion • Substituere væske- og blodmangel evt.

40. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Behandling: • Kirurgi: • For 20% af dem med CU har medicinen ikke tilfredstillende effekt og de behøver derfor en operation for at fjerne den syge tarm. Nogle opereres flere gange. Total fjernelse af tyktarmen er helbredende. • Ca. 70% Crohnpatienter får brug for operation pga. komplikationer til sygdommen. Halvedelen får inden for 5 år behov for ny operation • Kost: • Fødevarer med højt fiberindhold, som f.eks popcorn, nødder og frø kan resultere i kramper eller diarré. • Fedtet eller stegt mad, eller en fødevare, der synes at være højt indhold af fedt, måske ikke helt absorberet af fordøjelseskanalen og kan resultere i gas og diarré. • Mange mennesker er laktose intolerante, og laktose i mælk, ost, eller mejeriprodukter kan forårsage ubehag i maven, oppustethed, luft og diarré. • Rå frugt og grønt er en vigtig del af en sund kost, men kan føre til oppustethed, gas eller diarré hos nogle mennesker. Dette gælder især for fiber frugter og grøntsager. • Alkoholholdige drikkevarer må ikke forværre IBD, men for nogle mennesker kan det have en skadelig virkning på symptomerne. 

41. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme

42. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Prognose • Bedre ved CU end Crohn • Crohn: • 50% opereret inden for 15 år • 1/3 genopereret • 10-20% har nedsat erhvervsevne pga. svingende funktionsniveau med sygdomsaktiviteten • CU: • Ca. 25% er opereret inden for 10 år • Næsten altid bevaret erhversevne