Sundhedspædagogisk indsats

1. Sundhedspædagogisk indsats Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme Lektor, ph.d. Karen Wistoft, Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU

2. Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme Hvordan nærmer man sig sundhedsfremme og forebyggelse pædagogisk? Hvad er forskellen på en pædagogisk tilgang og en ikke-pædagogisk? Giver det altid mening at tale om en pædagogik tilgang? Er det lige så oplagt at arbejde pædagogisk med voksnes sundhed som med børns? Sundhedsfremme er måske ofte grebet pædagogik an – er forebyggelse også det?

3. Pædagogisk sundhedsfremme På den ene side at leve et sundt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der fremme evne, vilje og muligheder for at leve sundt

4. Pædagogisk forebyggelse På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) På den anden at kunne forholde sig til og bruge viden og sundhedsoplysning

5. Selvoplevet el. epidemiologisk? • Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et epidemiologisk problem • Problematisk – hvis man forsøger at overføre en sundhedsproblematik til mennesker på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender • Denne problematik kan man selvfølgelig se bort fra hos dem, der selv oplever, at de har et sundhedsmæssigt problem

6. To klassiske indsatstyper Medicinsk (behandling) Pædagogisk (læring) • Individualiserende tilgang • Opsporing og risikoafdækning • Risikoorientering: følgesygdomme/helbred • Årsagssammenhæng: uhensigtsmæssigt adfærd  sygdomsrisiko • Fokus: vaner, adfærd og konsekvenser • Evidens: størst sandsynlighed for bedste virkning? • Individuelle samtaler/aftaler • Målgruppeorienteret tilgang • Indkredsning af værdier, opfattelser og handlepotentiale • Nye erfaringer – ny erkendelse • Grundlag: selvværd, trivsel, livsbetingelser, muligheder • Fokus: forandring, læring og kompetenceudvikling • Evidens: pædagogisk effekt • hvad virker hvordan og i hvilken omstændigheder  brugbar viden • Pædagogiske aktiviteter

7. To dominerende pædagogiske forestillinger I. Sundhed reguleres udefra II. Sundhed reguleres indefra • Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov • Behaviorisme • Adfærdsmodificering • Målet sat af andre • Problemet: det virker ikke! • Vi ønsker at opdrage mennesket til selvbestemmelse/autonomi • Klassisk humanistisk, reformpædagogisk opfattelse • Individuelle handleerfaringer • Processen er det vigtigste • Problemet: hvad med de professionelles viden?

8. Den adfærdsbaserede tilgang (I) • Ofte betegnet ’motiverende tilgang’ • Kognitiv indlæringsteori: adfærdsmønstre læres gennem direkte erfaringer eller imitation af rollemodeller (Bandura, 1977) • To former for tillæring af ny adfærd: • læring ved at respondere på konsekvenser • læring gennem imitation

9. Ex. Overvægt- adfærdsteorien betyder: • At den overvægtige opnår viden om, hvilken effekt hans hidtidige vaner og adfærdsmønstre har haft • At de ’svar’, han får, ift. ændring af vaner og adfærd, primært sker gennem iagttagelser eller imitation af ’rollemodeller’ i omverdenen • At han iagttager, hvordan andre taler om fx krop, bevægelse, mad og måltider, hvilke samfundsmæssige normer, der gør sig gældende, hvad andre gør. • Pointe: mennesker imiterer kun de personer, de rent faktisk kan identificere sig med, ser op til eller føler sig trygge sammen med.

10. Selvregulering/-dannelse (II) • Principper fra reformpædagogikken: mennesket regulerer sig selv via positive og negative oplevelser og (handle-)erfaringer • Menneskets evne til at modificere sine handlinger er et resultat af tidligere erfaringer og skal bygges op omkring autonomi og selvbestemmelse (Dewey, 2005) • Handlekompetence er et dannelsesideal (Schnack, 1998) • Målene styres af den pædagogiske proces, og barnets sundhed styres og reguleres ’inde fra’

11. Konsekvenser af selvreguleringen • Denne tilgang risikerer at gøre de professionelle og for den sags skyld også forældre og venner overflødige! • For hvad skal personen bruge andres viden og erfaringer til, når det primært handler om sine egne? • Og hvad stiller man så – som professionel – op?

12. En tredje tilgang: refleksiv pædagogik • Mennesket kun kan regulere sig selv, når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv måde (Wistoft, 2009) • Den sundhedspædagogiske opgave: • Koble menneskets selvregulering/læring til den professionelles viden og faglighed • Sammen åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning for mental og fysisk sundhed • Skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

13. Den refleksive vej • Det drejer sig ikke kun om adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: • At skabe åbenhed og afklare værdier • At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder • At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner • Målet er både læring og kompetenceudvikling (pædagogik effekt), der fører til forandring i en sundhedsfremmende retning

14. De tre pædagogiske forestillinger

15. Tre typer pædagogiske mål • Adfærdsændringer (initiativet primært fra andre) • Autonomi (mennesket udvikler kompetence til selv at beslutte og handle) • Lærende omverdensforhold (rammer/relationer) • indbefatter de sundhedsprofessionelles involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og pædagogisk kompetence • refleksiv pædagogik kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling.

16. Refleksiv sundhedspædagogik i praksis • Nødvendigt, at udvikle metoder til at få mennesker til at forholde sig til råd/oplysning • Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat sundhedsmæssige temaer som indholdi en indsats, og hvordan man derudfra former en pædagogisk tilgang, så deltagerne lærer at forholde sig til kompleksiteten og dermed gribe forandrende ind over for de ting, de rent faktisk kan ændre

17. Vigtigt! På den ene side at afklare den viden og de værdier, man som fagperson el. professionel trækker på På den anden side at tage menneskers viden og værdier alvorligt  interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for dem!

18. Nødvendig forskydning • At vide noget er betinget af, hvordan man ved det (Ryle, 1963) • Vidensforskydning: • Viden som noget mennesker har  viden som noget, de bruger og forholder sig til • Viden om hvordan viden virker!

19. De tre klassiske erkendelseselementer At vide (hvad) At ville (hvorfor) At kunne (hvordan)

20. Sundhed – pædagogisk set • Mennesket skaber egen mening og lærer noget fx om sammenhængen mellem sundhed, selvværd, livsbetingelser, forandringsstrategier (at vide) • Det prøver fx at leve på nye måder, udsætte behov, gøre noget i fællesskab osv.(at kunne/gøre) • Det erkender egen vilje til verden – er bevidst om til det, de gerne vil (at ville) •  Dette implicerer, at mennesket også kender til andres begrundelser for det, de vil det!