Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP

1. Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP 8. maj 2014 Carsten Westfal Bruun Søndergaard

2. Dagsorden • Fælles forståelse af inklusion • sprog skaber mennesker, hvorfor falder vi tilbage? • Elevens oplevelse af at høre til i et fællesskab med tydelige rammer • Det ressourceorienterede syn. Nysgerrig på eleven som aktør – lytte og inddrage • Den gode klasse, en metode til at arbejde med forældrenes holdninger på • Udvikling af et inklusionsberedskab

3. Grundbegreber • Susan Tetler: • Opgør med integrationsbegrebet • Systemisk og organisatorisk perspektiv • Rasmus Alenkær, 3 områder for inklusion • Fysisk • Akademisk (faglig) • Social • Lars Qvortrup, Dansk Clearingshouse • Psykologisk – at eleverne udvikler ‘positive selvbilleder’ Skabe muligheder for deltagelse

4. En fælles definition af inklusion • Alle børn skal føle sig som ligeværdige deltagere

5. Ord skaber mennesker Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se (Wittgenstein) • ”Det er da klart, at Peter er på den måde, sådan var hans far og onkel også i skolen” – vi falder af og til i…

6. Den tilbagevendende udfordring med sproget • Eleven er med problemer (individteorier) • Eksperter tog børnene med ud af klassen • Eleven der starter i skole, skal tilpasses • Henvisning og visitation • Specialklasser, ’klinikker’ - eksklusion

7. Den tilbagevendende udfordring med sproget • Eleven iproblemer (systemteori) • Undervisning foregår ud fra valg • Eleven (og forældre) inddrages • Blandede fællesskaber - inklusion • Specialundervisning og den almene undervisning smelter sammen

8. Elevens kvalitative oplevelse af at tilhøre et fællesskab • Anerkendelse • Relationer • Lærere og pædagoger er ’samhørighedsskabende selvobjekter’ og rollemodeller • Venner, gode elev-elev relationer • Kommunikation • Et aflæseligt rum • Tydelige regler, struktur, genkendelighed og forudsigelighed • Begribelighed – håndtérbarhed - meningsfuldhed

9. Det ressourceorienterede syn • Hav ‘beskyttende faktorer’ med, når man går til handleniveauet i LP-platformen • Undtagelserne, hvornår går det godt? • Hvilke styrker kan man bygge på? (hos individet og i gruppen) Ellers • Ofte langsigtet arbejde • Opbygge relationer • Opbygge selvværd og selvagtelse via succesoplevelser • Men også kortsigtet nu og her • Hvordan taler vi om og til eleverne? Eleven som aktør • Mød (også) eleven på sine ressourcer • ‘at komme først’ – med en positiv kontakt (før man tvinges ind i en negativ)

10. Det hele barn, gode råd mht. børn med ADHD • De 9 H’er (Jenny Bohr) • Hvad skal jeg lave? (indhold) • Hvordan skal jeg lave det? (metode) • Hvorfor skal jeg lave det? (mening) • Hvor skal jeg lave det? (placering) • Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) • Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) • Hvem skal jeg lave det med? (personer) • Hvor meget skal jeg lave? (mængde) • Hvad skal jeg bagefter? (næste) • Lad ikke medicinering skygge for evt. forstærkende faktorer for ADHD-børnenes problemadfærd • udvidet skole-hjemsamarbejde? • Identificér ’mennesket bag diagnosen’ – disse børn har samme eksistentielle behov som enhver anden! (gode relationer x 10...) • Vær opmærksom på ’invitationer’ måske har noget andet bag – arbejde med de gode relationer i ’fredstid’ • Udnyt alle pædagogiske muligheder for fysisk aktiverende pædagogik • Tydelighed i mål og forventninger er (især) vigtigt for disse børn (De 9 H’er)

11. Forældre som aktører i inklusionsprocessen • Inklusion er en kontinuerlig proces • Forældre i flere roller: • Som aktiv deltager i klassens inklusionsproces • Som støtte for egne børn • Forældre og elever centrale aktører • Deltagelse afstedkommer ejerskab og mening • empowerment • Elevens hjemmemiljø som analysefaktor – et vigtigt socialt system

12. En metode til at arbejde med forældrenes holdninger på DEN GODE KLASSE • Skolebestyrelsen på Gandrup skole prioriterer ”Den gode klasse” som • obligatoriske møder på alle klassetrin! Hvordan afholdes mødeformen Den gode klasse? - Inspirationsnotat! VED SKOLEÅRETS BEGYNDELSE: • Planlæg mødedatoer på det første møde i trivselsudvalget. • Meld datoer ud til hele klassen, gældende for hele året. • Skolebestyrelsens kontaktperson står til rådighed som mødeleder, ved at trække han/hun ind, kan hele klassen deltage i mødet på lige vilkår. • Beslut om trivselsrådet på skift skal være referent, eller om det skal være en af de øvrige forældre.

13. Forberedelse til mødet PLANLÆGNING OP TIL MØDEDATO: • Trivselsrådet sender i god tid en besked til hele klassen, hvor der efterspørges punkter til dagsordenen. • Efter en given frist sendes endelig dagsorden. Er der ingen indmeldte punkter, kan hver forælder på skift sige noget om barnets trivsel i klassen/hverdagen. Klassens spilleregler kan evalueres.

14. Spilleregler i den gode klasse • Spilleregler kan f.eks. være: Beløb til fødselsdagsgaver, antal arrangementer om året, hvornår • inviterer man til overnatning, kagelister, klassekassen (vil man lave opsparing eller ej), • legegrupper, handel i boden, indhold i drikkedunke, hvornår i svømmehal uden forældre, fester – • hvornår skal de slutte? + rygning/alkohol. • - Book eventuelt mødelokale 2, hvor der er god mulighed for at alle kan sidde ved et bord og samtidig se • hinanden. • Sørg for at næste forælder fra kagelisten har kage og kaffe med.

15. Mødets struktur og forløb • Udvælg referent og påpeg at referatet den pågældende aften er et beslutningsreferat, der sendes ud på ForældreIntra. • Giv en kort introduktion eller lad skolebestyrelsens kontaktperson gøre det (alt efter hvem der afholder • mødet). Mødet holdes med det formål: • At styrke skole-hjem samarbejdet • At blive gode til at snakke om svære ting, der kan dukke op i løbet af et skoleår • At vi løbende kan tilpasse klassens spilleregler • At blive gode/endnu bedre rollemodeller.

16. Mødets struktur og forløb • Inden mødet går i gang gennemgås grundprincipperne for mødet: • Alle markerer ved håndsoprækning og taler for sig selv: ”jeg” og ikke ”man” • Alt kan siges, gør det på en ordentlig måde • Tal TIL hinanden og ikke OM hinanden • Bevar en god umiddelbar og ligefrem tone, så ingen skal gætte sig til hvad der bliver sagt. • Afslutning på mødet: • Referent læser op hvad der er ført til referat • Ordstyrer runder mødet af (repeterer aftaler, fokus på at alle går fra mødet med samme opfattelse

17. Udviklingsforløb ift. inklusionsberedskab Vi mangler et brugbart arbejdsredskab. • Vi tager ideen op i trivselsforum og laver udkast. • Der arbejdes tværfagligt på trivselsforummødet med de hæmmende faktorer.(bud er allerede nedfældet på bilag) • Præsenteret i pædagogisk udvalg. • Model præsenteres. Der arbejdes afdelingsopdelt med de hæmmende faktorer på pæd. råd. • Udkastet revideres Det er nu fra politisk side besluttet, at alle skoler skal lave et inklusionsberedskab (Aalborg)

18. Nyt redskab – hvad savnes? • Være et vedkommende og overskueligt arbejdsredskab, der tager udgangspunkt i vores lokalsamfund og muligheder • Svært at have overblik over alle elevers muligheder samt opfylde de formelle krav, der kræves fra forskellige forvaltninger • Brugbart redskab på teammøder og klassekonferencer • Hurtigt overblik over klassen – rigtige indsats • Indsigt i muligheder for indsats – hvem I skal kontakte

19. Hvorfra får vi vores viden? • På tværs (håndbog ml. skole. og Familie- og Beskæftigel-ses-forvaltningen/socialforvaltningen) • Børnelinealen (Lis Hillgaard) • ABC intervention (se Aalborg PPR’s hjemmeside) • Trivselsforum/SSP • Åben rådgivning • Familie-beskæftigelsesforvaltningen • Skoleforvaltningen • Profylaktiske kurser • VAKS – CHIPS – WISC - KABU • Underretning • Skoleudtalelse

20. Hvor er eleven og hvad gør vi? Lis Hillgaard

21. . Et inklusionsberedskab Kræver øjeblikkelig indgribende indsats • Kræver ingen inddragelse. Hjemlige forhold kan gøre børnelineal aktuel. • SKOLEFORVALTNINGEN • Faglige vanskeligheder: • ABC intervention • A- niveau • Lp, team • AB- niveau • Lp, team, individuelle test – kc og PPR inddrages. • C- niveau • Indstilling laves • Vejledning af KC • Åben rådgivning (KC, PPR - psykolog og spc.konsulent) • Samarbejdspartnere: • Ledelsen, KC, PPR, UU-vejleder • FAMILIE-BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN (socialforvaltningen) • Sociale vanskeligheder: • Teamet laver LP. • Inddrages af ledelse, trivselsperson, AKT-lærer • Åben rådgivning (Trivselsperson/AKT, PPR AKT konsulent, psykolog) • Trivselsforum • Ugemøde (team, ledelse, trivsel-/Aktlærer) • Samarbejdspartnere: • Trivsel- og AKT-lærer, DUS, Ungdomsklub, PPR, UU-vejleder, Rådgiver, Politi og Sundhedsplejen

22. Mødet mellem mennesker, en tillidssag