Elevaktiverende undervisning

1. Elevaktiverende undervisning Humaniora Heidi Andersen – Odder Gymnasium Engelsk og dansk

2. Din egen bedste undervisningsoplevelse? • Beskriv en oplevelse med undervisning, som gjorde positivt indtryk på dig • Prøv at definere hvad der gjorde netop den undervisningssituation bedre end andre? Hvad gjorde forskellen?

3. Dagens oplæg… • faglige kernebegreber og progressionen hen over lektionen (struktur, medinddragelse) • de sekvenser, lektionen består af (involvering) • de arbejdsformer, der skal anvendes (elevaktiverende øvelser) • de nødvendige instruktioner (eksplicitering)

4. Undervisning og læring – en og samme ting? Undervisning lykkes, når der sker læring… • Læring sker bl.a. når: • eleverne er aktive og kan se sammenhænge • eleverne møder udfordringer, der synligt øger deres faglige niveau (Vygotskys ”zone for nærmeste udvikling”) • teori og praksis hænger sammen • det er synligt for eleven selv, at der sker læring (også i den enkelte time)

5. Hvilke læringssituationer giver det største læringsudbytte?

6. Forløb: fakta og fiktion • Hvad er gået forud for denne lektion – hvad har de læst før lektionen? • De faglige mål og progression i forløbet gøres kendt for eleverne ved forløbets start, forløbet ses på den lange bane også af eleverne…

7. Forløbsintroduktion – via studieplanen (inddragelse = aktivering) • I dette forløb arbejder vi med genrekoder og læserkontrakt indenfor de to hovedgenrer, fakta og fiktion. • Vi ser på eksempler fra mediebilledet, hvor vi kan afkode genrekarakteristika for faktagenren og for fiktionsgenren. • I det moderne mediebillede er billedet dog sjældent så sort/hvidt, og vi arbejder derfor også med blandingsgenrer, hvor afsenderen bevidst leger med vores kendskab til fakta og fiktion – og udfordrer grænserne herfor • I krydsfeltet mellem fakta og fiktion opstår hybridformen faktion. At kunne genkende genrerne og forstå formålet med at lege med genrerne gør en til kritisk (og kvalificeret!) forbruger af moderne medier • Kernebegreber: faktakoder, fiktionskoder, faktion/hybrid, læserkontrakt, stilbrud og effekt, new journalism, selviscenesættelse, jeg-dokumentaren, front stage og back stage

8. Den enkelte lektions tilrettelæggelse – starten på timen • Lektionsplanen gennemgås for eleverne: hvad skal vi nå og hvorfor? Hvad skal lektien bruges til i denne time? • Eleverne inddrages i lektionens opbygning og formålet med de enkelte øvelser • Tydelighed giver: Ejerskab, overblik, eksplicitering af den faglige kode, lyst til at deltage?

9. Lektionsplan

10. Sekvens 1: Fakta- og fiktionskoder • Faglige mål med øvelsen • Repetition af kernebegreber (alle kvalificeres til resten af timen). Nå frem til at fakta + fiktion = faktion • Fængende og aktiverende start på timen: alle lokkes med, samling om fagligt emne • Instruktion • Stil 4 spørgsmål til klippet, som fokuserer på brugen af fakta- og fiktionskoder. Spørgsmålene skal kunne forstås af en klassekammerat og gerne være fagligt udfordrende • http://www.youtube.com/watch?v=me3Yda7UtW4 • Mulige arbejdsformer • Skriveøvelse individuelt – tænk på åbne + lukkede spørgsmål • Herefter interviewøvelse i par via spørgsmål-svar, evt. med optagelse

11. Sekvens 2: JP-artikel om Rokokoposten • Faglige mål for sekvensen: • Fælles begrebsafklaring • Genreplacering af RokokoPosten • Tydelig kobling til den første øvelse i timen: fakta + fiktion = faktion • Mulige arbejdsformer + instruktion • ”Skattejagt” i teksten i grupper med lærer som coach + kort fælles opsamling: hvor er artiklens kernesætninger, som definerer: Hvad er RokokoPosten? (kort tid) • I par: Find kernebegreber i teksten, skriv ned på et ark, klip i sedler, fordel på bordet, I skiftes til at vælge en seddel og forklarer og uddyber det trukne begreb til makkeren. Hjælp hinanden eller besøg artiklen igen, hvis I er i tvivl (længere tid) • http://epn.dk/medier/internet/article2652790.ece

12. Sekvens 3: Rokokoposten-artikel • Faglige mål med sekvensen • Prøve teori af i praksis • Kan vi selv finde genrebrud og leg med genren? • Hvordan leger RokokoPosten med emnet og med sproget? Vær kritisk (medie)forbruger • Mulige arbejdsformer • Cooperative Learning (CL) • Besøg en vismand (CL): gruppearbejde med arbejdsspørgsmål. Ved tvivl sender man ”en spejder” fra egen gruppe på besøg hos anden gruppes ”vismand” ,som forklarer eller giver eksempler. ”Spejderen” vender retur og afgiver rapport/forklarer for resten af gruppen. Roller kan rotere • Instruktion • Find eksempler på faktakoder i RP-artiklen. • Find eksempler som viser, at dette alligevel er en artikel fra RokokoPosten og ikke en traditionel nyhedsartikel (vær sprogligt bevidste og led på ordniveau) • http://rokokoposten.dk/2011/12/13/oppositionen-gaar-af/

13. Sekvens 4: Egen produktion • Faglige mål med sekvensen • Læring bliver synlig for eleven selv • De kreative elever får mulighed for at komme på banen • Eleverne skal selv omsætte teori til praksis (eleven som producent) • Selvevaluering: har jeg forstået kernebegreberne godt nok til at kunne anvende dem? • Instruktion • Skriv eller film et indlæg, som kunne optræde i RokokoPosten. Du skal ramme genren både ift. emnet OG det sproglige udtryk • http://www.youtube.com/watch?v=v1Lmhz5P2E0&feature=related

14. Sekvens 5: Opfølgning på produktion • Faglige mål • Hvad er konstruktiv kritik? • Hvornår er noget fagligt af god kvalitet? • Hvilke fakta- og fiktionskoder er bragt i spil i elevernes egenproduktioner? • Mulige arbejdsformer • Elevfeedback (eleverne har ansvaret for en faglig efterbehandling af produktionerne. Dialog mellem elever – ikke mellem lærer-elev) • Instruktion: Observer på to faste parametre: • Fagligt indhold (fakta- og fiktionskoder) • Teknisk/sproglig side af produktionen: bidrager den positivt eller stjæler den opmærksomheden fra det faglige? Fagfaktor >< fnisefaktor

15. En udfordring… • I skal undervise en 1g klasse i fx oplysningstiden, fredag i 5.blok • Hvordan griber man et svært fagligt stof an på en måde, så arbejdet (dvs. læringen) starter og slutter hos eleverne – ikke hos læreren? • Hvordan undgår man, at det bliver uforpligtende leg – på bekostning af faglig tyngde og fordybelse? • Brug løs af de redskaber, I er blevet præsenteret for på dagens kursus

16. Opsamling og konklusion Formålet med den elevaktiverende undervisning? - At der opstår læring! • Inddrage eleven – medansvar for læring og timens afvikling • Elevaktivering – læring gennem aktivitet • Eksplicitering af den faglige kode: intet skal være indforstået, jf. den gymnasiefremmede elev, differentiering • Læring er synlig: der sker læring i hver time. Det nytter noget!