Ekonomisk styrning og effektivisering i de danske kommuner

1. Ekonomisk styrning og effektivisering i de danske kommuner - Peter Gorm Hansen

2. Peter Gorm Hansen • Født 1942 • Cand. polit 1968 • Ansat i Kommunernes Landsforening 1968-2011 • Administrerende direktør i Kommunernes Landsforening 1984-2011 • ”Mastermind” bag Kommunalreformen i 2007 • Med videre…..

3. Nordisk Chefrevisor Konference 2012: Efter Strukturreform 2007og den økonomiske krise 2008 Effekter, udfordringer og styringsperspektiver i danske kommuner

4. Den danske Strukturreform 1. Udtænkt før økonomikrisen – men krisen hjælper på omstillingstempoet. 2. Ændrer intet i sig selv – kræver reformer og aktiv handling af aktørerne. 3. Magtkampen mellem staten og kom-munerne om styringen fortsætter.

5. 5 år efter reformen • Strukturændringer • Effektivitet, kvalitet og styring • Ledelse og organisationsudvikling • Kommunerne som sektor • Demokratiudvikling

6. 1. Strukturændringer Forskel mellem første (2007-10) og anden (2011-14) valgperiode. Først sikker drift. Nu indfries målene gennem effektivisering og omstillinger. Eksempler: • Skole • Dagtilbud • Det specialiserede område • Administration

7. 2. Effektivitet, kvalitet og styring. • Faglig bæredygtighed • Akademikernes indtog – faglig konsolidering? Ja! • Effektivitet • Fusionen i 2007 kostede på effektivitet – serviceharmonisering opad, • Men nu (efter 2009) indhentes målene, • Stordrift, standardisering og digitalisering. • Styring • Reformen har øget styringsmulighederne. • Den overordnede økonomi – reform, krise eller sanktion.

8. Kommunerne i førertrøjen

9. Udvikling i kommunernes udgifter til service, 2007-2012

10. Udviklingen i de kommunale serviceudgifter … markant opbremsning i de kommunale udgifter

11. Kommunerne har bidraget til den økonomiske genopretning - 11,4 mia. kr.

12. Kommunerne effektiviserer mere og mere

13. Gevinsterne hentes i øget grad på service

14. Omstilling af den kommunale velfærd

15. Styringsudfordringer og administrationspolitik • Stordrift – individuelt og fælleskommunalt • De digitale gevinster • Den faglige dokumentation og den økonomiske effektivitet • Den kommunalpolitiske rolle • Styringskæden fra kommunalbestyrelse til institution

16. Bedre og billigere indkøb

17. Kommunerne bliver digitale

18. Sygefraværet rasler ned ”Hvis sygefraværet havde været uændret, ville kommunerne alt andet lige have haft brug for knap 2.600 flere årsværk til en lønsumsværdi på næsten 1 milliard kr. for at kunne levere den samme service. Et antal svarende til det samlede årsværksforbrug i Furesø Kommune.”

19. Det specialiserede sociale område • Den økonomiske udvikling • Ny tilbudsvifte • Socialpolitisk udvikling – især på børneområdet • Fagprofessionelle normer udfordres • Debat om de højt specialiserede tilbud • Det kommunale samarbejde

20. Det specialiserede socialområde - kurven er knækket, men stadig noget vej igen 1,5 mia.kr. Nulvækst = B10 niveau

21. Sundhedssektoren om 20 år • Supersygehuse – høj specialisering og centralisering • Det nære sundhedsvæsen • Konkret reduktion af indlæggelsesfrekvensen • Velfærdsteknologi – hospitalssenge er i hjemmet • De praktiserende læger • Medfinansiering og andre økonomiske modeller • Betydelig faglig og politisk debat på området. • Det er en lang, men fuldstændig forudsigelig omstilling.

22. 3. Ledelse og organisation. • Tilpasning af topledelse efter fusionen • Nye kvalifikationskrav til direktionerne • Professionalisering af mellem- og institutionsledere • Organisatorisk udvikling til opgavestruktur

23. 4. Kommunerne som sektor. • Reformen har skærpet samarbejdsbehovet markant • Fra 3 til 2 niveauer • En sammenhængende offentlig sektor – landspolitisk krav • Eksempler: • Økonomi (budgetlov/styringsmetoder) • Specialiseret socialområde • Sundhed • Stordrift • UDK (”Udbetaling Danmark”) • Digitalisering KOMBIT (Fælleskommunal it-køb/krav)

24. Budgetlovens betydning for kommunerne Udgiftslofterne bliver rammevilkår for kommende økonomiforhandlinger – men er ikke bindende! Sanktionslovgivningen strammes: Budgetsanktionen: Ministeren kan indføre individuelle sanktioner Regnskabssanktionen: 60/40-fordelingen videreføres – og udgangspunktet er budgettet Anlægssanktion: 1 mia. kr. gøres betinget. Dog afhængig af loft Herudover indføres fx krav om overskud på den løbende drift

25. Budgetloven udstikker rammer fremadrettet • Et stort folketingsflertal står bag budgetloven • 4-årige udgiftslofter for kommuner, regioner og stat. • Lofterne for det rullende 4. år fastsættes med finansloven • Herudover indgår strammere krav til økonomistyringen i hele den offentlige sektor

26. Sanktion på budget Sanktion på budget Sanktion på budget Sanktion på budget Har sanktionerne virket? – Budget og regnskab Sanktion på regnskab Sanktion på regnskab Sanktion på regnskab 2008 2009 2010 2011 2012 Aftale Budget Regnskab

27. Den decentrale styring i kommunerne udfordres kraftigt • Ufleksible sanktioner tvinger kommunerne til at styre på ”sidste krone” • Dermed tvinges kommunerne til at indskrænke selvforvaltnings-områdernes frihedsgrader / råderet over egen opsparing • Udgifter flyttes fra drift over på anlæg • Alt i ”gråzonen” mellem drift og anlæg væltes over på anlæg… eller er det mere end det? • Opsparede midler bindes til anlæg og frihedsgraden forsvinder • Udgifter flyttes mellem årene • En væsentlig del af forklaringen på den store overskridelse i 2009 • Men hvad sker der, når regnskabssanktionen er gældende hvert år? Men sanktionerne har betydelige bivirkninger…

28. 5. Demokrati. • Den enkelte borgers personlige dialog med kommunalbestyrelsen • er reduceret • Kommunalbestyrelsens arbejdsformer • er under forandring; mere borgmestermagt • Den lokalpolitiske kompetence • er forøget; men forsat konkurrence med staten

29. Perspektivering: Kommunestyret på den lange bane. • Lokalt folkevalgte eller statslige embedsmænd? • Regionerne som case • Sundhedsstyrelsen og hospitalernes specialer • Sygehusstrukturen – bestemt af staten (Erik Juhl Udvalget) • Uden reformer ville kommunestyret allerede være afgået ved døden • Kommunalpolitikerne har en fremtid, men den kommer ikke af sig selv.   

30. Plancher til evt. efterfølgende debat Samfundsøkonomi, internationalt perspektiv og kommunale nøgletal

31. Samfundsøkonomi og internationalt perspektiv

32. De offentlige finanser på den korte bane Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet

33. Strukturel saldo på de offentlige finanser (Inkl. tilbagetrækningsreform) De offentlige finanser på den lange bane Kilde: Finansministeriet

34. Kraftig vækst i 80+ årige

35. Stadigt færre står til rådighed for arbejdsmarkedet

36. Produktivitet Kilde: OECD, februar 2012

37. Kilde: OECD

38. Lønudvikling i 00’erne Kilde: Det Økonomiske Råd, efterår 2011

39. EU Total Age Dependency Rates – 2010 og 2060 Eurostat, 2008

40. BNP i verden i dag (2010) Kilde: EPC

41. BNP i verden (2050) Kilde: EPC

42. Kommunale nøgletal • Den strukturelle driftsbalance i budget 2012 for kommunerne under ét er ca. 9 mia. kr. • Det samlede resultat for det skattefinansierede område (inkl. anlæg) i budget 2012 er ca. – 8 mia. kr.

44. Udfordringer i den kommunale økonomistyring i Danmark - Direktør og ledende partner Jens Hornemann, BDO Kommunernes Revision

45. Kommunernes opmærksomhedspunkter • Større generel fokus på økonomistyring – som integreret del af virksomhedsstyringen • Topledelsens engagement – også politisk • Opgør med styringskultur – nu er det alvor • Behov for større koncernfokus i kommunerne – svært at lave løbende omprioriteringer mellem forvaltningsområderne med kommunernes organisering i forvaltninger med decentralt bevillingsansvar • Fra bevillinger på højt niveau til styringsbudgetter for de enkelte serviceområder – fokus på indhold, forudsætninger og ikke kun rammeoverholdelse • Aktivitetsbaseret styring skal styrkes og tænkes sammen med interne styringsbudgetter: • Kobling af faglighed og økonomi • Omkostningsfordeling baseret på ressourcer og aktiviteter, så der kan regnes i pris og mængde

46. Kommunernes opmærksomhedspunkter • Fokus på og viden om effekter af indsatser (performance management), men navnlig på effekter per skattekrone (cost-benefit) – hvad får vi for pengene • Større grad afperiodiseringer en nødvendighed – ikke bare af budgetopfølgning og afvigelser, men også gerne af budgettet. Og det er svært • Tættere kobling mellem budget og regnskab løbende - der laves ofte budget på sidste års budget idet regnskabet ikke er klar – kortere periode til regnskabsaflæggelse vil forbedre muligheden for en større sammenhæng • Forbedre præcision i budgetmodeller og løbende prognoser • Budgetopfølgning og rapportering lavet til politikere

47. Hvad betyder det for den kommunale revision? • Den finansielle revision • Løbende økonomistyring? – hvis løbende regnskabslukninger • Budgetmodeller og prognoser - validering • Interne kontrolmiljøer - kritisk • Forvaltningsrevision • Større behov for viden om aktiviteter og effekter • Fokus på effektivitet og produktivitet • Revisors rolle • Rollen som sparringspartner efterspørges på ledelsesniveau