1 / 37

AMI’s nye undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø

AMI’s nye undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø. Nyborg Strand 18-9-2006 Tage Søndergård Kristensen. Hvor mange er stressede?. 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned (Ugebrevet A4, 13-3-2006).

wiley
Download Presentation

AMI’s nye undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. AMI’s nye undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø Nyborg Strand 18-9-2006 Tage Søndergård Kristensen

  2. Hvor mange er stressede? • 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned (Ugebrevet A4, 13-3-2006). • 37% bliver stressede af at gå i banken! (Finansforbundet. Pressen, 1-3-2005). • Hver tredje ingeniør er stresset (DJØF bladet 05-2006). • 44% af alle danskere oplever stress i hverdagen (Confex. 5-12-2005). • Hver tredje dansker klager over stress (Mange kilder).

  3. Krav i arbejdet Arbejdsmængde, tempo Følelsesmæssige krav Sociale krav, kompetencer Arbejdets organisering og indhold Indflydelse Udviklingsmuligheder Variation Mening Samarbejde og ledelse Social støtte og samvær Ledelseskvalitet, feedback Relevante informationer Konflikter, mobning, chikane Rolleklarhed, rollekonflikter Værdier Respekt og retfærdighed Tillid og troværdighed Socialt ansvar og rummelighed Psykiskarbejdsmiljø

  4. Den nye bevægelse • Fra dig og dit job • Til dig og de andre

  5. Formål med 3-dækker konceptet • At udvikle valide måleinstrumenter til brug på flere niveauer. • At forbedre kommunikationen mellem forskerne, de professionelle og arbejdspladserne. • At gøre det muligt at foretage nationale og internationale sammenligninger. • At forbedre mulighederne for at vurdere arbejdsmiljøet og for at evaluere interventioner. • At gøre det lettere at operationalisere vanskelige begreber og teorier.

  6. Principper for opbygningen afTre-dækker spørgeskemaerne: • At komme ”hele vejen rundt” om det psykiske arbejdsmiljø. • At have en blanding af ”problem orienterede” og ”anerkendende” dimensioner. • At kunne bruge skemaerne i alle sektorer af samfundet (industri, service, arbejde med mennesker, IT osv). • At inddrage flere forskellige typer af krav – ikke blot de kvantitative. • At have et praktisk og anvendeligt skema, som er teoribaseret.

  7. Tre-dækker II.2004 - 2005 • De vigtigste nyheder: • Større database (1858  3517). • Nye tal • Muligheder for ”branchebilleder” og sammenligning med ”branche” • Netbaseret udgave • Nye dimensioner • Nye spørgsmål • Sletning af dimensioner • Obligatorisk uddannelse for brugere

  8. Tre-dækker II.2004 - 2005 • Nye dimensioner: • Værdier: Tillid og troværdighed. Retfærdighed og respekt. Socialt ansvar og rummelighed. • Symptomer: Stress, udbrændthed, søvnbesvær, depressive symptomer. • Belønning (anerkendelse) • Tempo adskilt fra andre kvantitative krav • Variation • Social støtte fra kolleger og ledere adskilt • Arbejde-familie konflikt

  9. Værdier på arbejdspladsen:Tillid og troværdighed Tredækker II. 2005. I meget høj grad/ i høj grad Antal svar = 3517 lønmodtagere

  10. Værdier på arbejdspladsen:Retfærdighed og respekt Tredækker II. 2005. I meget høj grad/ i høj grad Antal svar = 3517 lønmodtagere

  11. Værdier på arbejdspladsen:Socialt ansvar og rummelighed Tredækker II. 2005. I meget høj grad/ i høj grad Antal svar = 3517 lønmodtagere

  12. Krænkende adfærd og konflikter Tal fra Tre-dækker II Antal svar = 3517 lønmodtagere

  13. Hvordan er det gået med det psykiske arbejdsmiljø 1997 – 2004? 2004 1997 Antal svar = 1858 (1997) og 3517 (2004).

  14. Belønning (anerkendelse) Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Antal = 3517 lønmodtagere

  15. Arbejde-familie konflikt Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Antal = 3517 lønmodtagere

  16. Tempo Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Antal = 3517 lønmodtagere

  17. Følelsesmæssige krav Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Antal = 3517 lønmodtagere

  18. Indflydelse Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Antal = 3517 lønmodtagere

  19. Belønning (anerkendelse) og stress Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Stress(point) Belønning (aner-kendelse) Antal = 3517 lønmodtagere

  20. Mening i arbejdet og depressive symptomer Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Depressive symptomer(point) Mening iarbejdet Antal = 3517 lønmodtagere

  21. Arbejde – familie konflikt og antal fraværsdage Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år Kvinder Mænd Arbejde –familiekonflikt Antal = 3517 lønmodtagere

  22. Følelsesmæssige krav og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år Kvinder Mænd Følelses-mæssige krav Antal = 3517 lønmodtagere

  23. Belønning (anerkendelse) og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år Kvinder Mænd Belønning(aner-kendelse) Antal = 3517 lønmodtagere

  24. Søvnbesvær og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år Kvinder Mænd Søvn-besvær Antal = 3517 lønmodtagere

  25. Udbrændthed og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år Kvinder Mænd Udbrændthed(6 spm.) Antal = 3517 lønmodtagere

  26. Selvvurderet helbred og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år Selv-vurderethelbred Antal = 3517 lønmodtagere

  27. Arbejde–familie konflikt og udbrændthed Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Udbrændthed(points) Kvinder Mænd Arbejde –familiekonflikt Antal = 3517 lønmodtagere

  28. God ledelse og økonomisk resultat Resultat fra en finansiel virksomhed med 47 centre Økonomisk resultat (Gennemsnitlig placering) Ledelses-kvalitet(points) (3) (10) (20) (14) Antal centre

  29. Kvantitative krav og stress

  30. Kvantitative krav og arbejde-familie konflikt

  31. Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Faktorer, der hænger sammen med god ledelse Forudsigelighed Ledelses-kvalitet Social støtte fra ledelsen Belønning (anerkendelse)

  32. Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling • Kortlægning ved hjælp af AMI’s skema. • Forståelse: Hvad betyder dimensionerne? Hvordan skal vi tolke resultaterne? • Overblik: Hvordan ser det samlede billede ud? Hvor er ressourcerne og mulige problemområder? Er der et mønster? • Tilbageoversættelse: Hvad betyder dette for os? Kan vi genkende dette billede? Hvilke af de potentielle problemer betragter vi selv som problemer? • Dialog: Hvilke faktorer kan vi selv gøre noget ved? Hvilke faktorer kan der gøres noget ved i andre dele af virksomheden? Hvilke faktorer er vilkår for hele Nykredit? • 6.Prioritering: Hvilke dimensioner kan og vil vi arbejde med? • 7.Udformning af handlingsplan: Hvem gør hvad hvornår? Vigtige trin i handlingsplanen.

  33. Brug af AMI’s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Tre vigtige processer: 1. At skelne mellem vilkår og belastninger. Vilkår er forhold i arbejdet som det er umuligt eller meget vanskeligt at ændre. Det kan fx være store følelsesmæssige krav hos en sygeplejerske, krav om at skjule følelser ved kundebetjening eller at arbejde alene hos en buschauffør. Vilkår kan også komme ”ovenfra” i organisationen. 2. At skelne mellem årsager og virkninger. Typiske årsager er lav indflydelse, høje krav, lav forudsigelighed, ringe rolle- klarhed eller manglende social støtte. Typiske konsekvenser kan være lav tilfredshed, højt stress-niveau, ringe følelse af socialt fællesskab eller dårligt helbred. 3. At prioritere. Når man har sorteret vilkårene og virkningerne fra, står man tilbage med en række forhold, der både kan og burde ændres. Hvis der stadigvæk er mange ”røde søjler”, må man prioritere. Man kan ikke ændre alt på én gang. Det gælder om at tage fat et sted, hvor der både er et oplevet behov og engagement til at ændre.

  34. Vilkår og belastninger – hvad kan vi ændre? Konkurrence vilkårLovgivningOverenskomsterKulturelle faktorerBefolkningens holdninger & adfærdKlimaforhold Eksternevilkår Virksomhedens organiseringArbejdstiderLønsystemerJobbeskrivelserLedelsesformerPersonalepolitik Internevilkår Social støtteSocialt fællesskabKonflikterMobning, chikaneAnerkendelseLedelseskvalitet Lokalefaktorer

  35. Typer af faktorer i arbejdet • Vilkår (fx relateret til kundebetjening) • Indikatorer (fx tilfredshed) • Ting der kan ændres lokalt (fx social støtte) • Nøglefaktorer (fx ledelseskvalitet) • Fælles problemer vs specifikke (fx høje kvantitative krav vs lav tilfredshed)

  36. Hvad med værktøjskasser med ”gode råd”? • Man kan give råd om, hvordan man skal arbejde med psykisk arbejdsmiljø • Men man kan ikke give råd om, hvad man skal gøre • Det er vigtigt at følge de samme principper, som man følger for alle andre ting i virksomheden • Det er også vigtigt, at både ledelse og medarbej-dere tydeligt har engagement og ejerskab. Og at man ikke ”parkerer” problemerne i et ad-hoc udvalg til lejligheden.

  37. ”Tre-dækker” på andre sprog Tre-dækker skemaerne (”COPSOQ”) er oversat – eller under oversættelse – til en række sprog (se www.ami.dk/copsoq): • Engelsk • Tysk • Spansk • Svensk • Norsk • Flamsk • Portugisisk (Brasilien) • Japansk • Tyrkisk

More Related